Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan acceptere skyldners forslag om en afdragsordning, en såkaldt kulanceaftale efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 11.
Afsnittet indeholder:
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, efter en konkret vurdering, tiltræde et forslag til en afdragsordning fra en skyldner, når særlige forhold taler for det, og forslaget sikrer afvikling af gælden inden for en rimelig tidshorisont. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 11.
Der er ikke hjemmel til at gøre en afdragsordning betinget af, at skyldner betaler nye udgifter til tiden. Se SKM2011.470.LSR.
Der foreligger alene en kulanceaftale, når skyldneren fremkommer med et forslag til en afdragsordning, der indebærer et mindre afdrag end afdrag fastsat efter tabeltrækket eller en konkret betalingsevnevurdering, og restanceinddrivelsesmyndigheden, uden at anmode om yderligere dokumentation, tiltræder forslaget.
De situationer, hvor skyldner tilbyder at afdrage større beløb end det afdrag, der kan fastsættes efter tabeltrækket, anses ikke for at være kulanceaftaler, men anses i stedet for at være frivillige betalinger. Se mere om frivillige betalinger afsnit G.A.2.3.1 Typer af betalinger og inddrevne beløb.
Kulanceaftaler efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 11, træder ikke i stedet for, men er et supplement til regelgrundlaget om henstand og betalingsevnevurdering efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 5 og kapitel 7.
Kulanceaftaler kan i lighed med de øvrige typer af afdragsordninger, der kan fastsættes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, ikke anvendes på afdragsordninger vedrørende gæld, der hidrører fra en igangværende virksomhed, herunder igangværende enkeltmandsvirksomheder. Betingelserne for indgåelse af afdragsordninger med igangværende virksomheder er nærmere beskrevet i afsnit G.A.3.1.1.2 Afdragsordninger for virksomheder.
Gældsinddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:
Se nærmere i afsnit G.A.3.1.1.1.1 Typer af afdragsordninger
Restanceinddrivelsesmyndighedens accept af skyldners forslag til en afdragsordning, hvor afdragene er mindre end de afdrag, der kan fastsættes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, vil således være forbeholdt de tilfælde, hvor der er særlige forhold.
En kulanceaftale kan, efter en konkret vurdering, indgås med en skyldner, når skyldner fremkommer med et forslag til en afdragsordning, under forudsætning af, at:
uanset om skyldners forslag fremsættes skriftligt eller mundtligt.
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 11.
Det er alene særlige forhold hos skyldneren eller i dennes husstand, der kan medføre, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan tiltræde en kulanceaftale.
Der foreligger derfor alene særlige forhold, når:
Der er ikke tale om særlige forhold omfattet af reglen, når der hos restanceinddrivelsesmyndigheden er ringe eller manglende mulighed for inddrivelse, i forbindelse med at:
Derfor kan forekomsten af ovenstående forhold ikke føre til indgåelse af en kulanceaftale, ligesom kravets størrelse er underordnet.
Hvis en skyldners forslag medfører, at afdragsperioden forlænges væsentligt, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke tiltræde afdragsordningen. Restanceinddrivelsesmyndigheden må i stedet henvise skyldner til at fremsende budgetskema m.m., således, at der kan udarbejdes en konkret betalingsevnevurdering efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. Se hertil G.A.3.1.1.1.2.2 om betalingsevnevurdering efter § 11, stk. 6.
Ved vurdering af hvorvidt en skyldners tilbudte afdragsordning kan afvikles inden for rimelig tid, kan der som udgangspunkt anvendes et proportionalitetsprincip således, at jo større afvigelse der foreligger fra afdragsperioden ved et tabeltræk, des større krav stilles der til graden/karakteren og omstændighederne ved de særlige forhold. Ved vurderingen skal der således foretages en afvejning af på den ene side hensynet til skyldner, og på den anden side hensynet til at få inddrevet gælden.
Dette medfører, at de særlige forhold hos en skyldner, der vil kunne begrunde en afvigelse fra tabeltrækket i en længere periode, på eksempelvis 6-8 måneder, må anses for at være mere "alvorlige/indgribende" over for skyldner end de særlige forhold, der kan begrunde en afvigelse i en kortere periode, på eksempelvis 1-3 måneder. Se yderligere i eksemplerne nedenfor.
Når restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en henvendelse om en kulanceaftale, skal restanceinddrivelsesmyndigheden derfor altid vurdere skyldners forslag ud fra:
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal også være særligt opmærksom på, hvorvidt gælden er omfattet af specielle retsregler, fx absolutte forældelsesregler, bortfaldsregler eller om gældsposten eventuelt har fortrinsret på fast ejendom, idet der så som udgangspunkt ikke kan indgås kulanceaftaler herfor.
Da det ikke findes hensigtsmæssigt, at mindre gældsposter skal kunne afvikles over en forholdsvis lang periode, bør det tilbudte afdrag, i forbindelse med en kulanceaftale, være på mindst 50 kr. pr. måned, hvilket svarer til det mindste afdrag fastsat efter tabeltrækmetoden. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2
| Eksempel | vurdering | |
| a) svage forhold | En skyldner retter henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, der vurderer, at der foreligger "svage" særlige forhold af social eller økonomisk karakter. En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder. Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 42 måneder. | Selv om de særlige forhold alene er af "svag karakter" vil en forlængelse på 4 måneder i forhold til 38 måneder, efter en konkret vurdering, kunne anses for rimelig tid. |
| b) svage forhold | En skyldner retter henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, der vurderer, at der foreligger "svage" særlige forhold af social eller økonomisk karakter. En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder. Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 48 måneder. | Idet de særlige forhold alene er af "svag karakter" vil en forlængelse på 10 måneder i forhold til 38 måneder, ikke kunne anses for værende inden for rimelig tid. |
| c) indgribende forhold | En skyldner retter henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, der vurderer, at der foreligger "indgribende" særlige forhold af social eller økonomisk karakter. En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder. Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 48 måneder. | Idet de særlige forhold er af "indgribende" karakter, vil en forlængelse på 10 måneder i forhold til 38 måneder, efter en konkret vurdering, kunne anses for værende indenfor rimelig tid. |
| d) indgribende forhold | En skyldner retter henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, der vurderer, at der foreligger "indgribende" særlige forhold af social eller økonomisk karakter. En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder. Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 58 måneder. | Selv om de særlige forhold er af "indgribende karakter" vil en forlængelse på 20 måneder i forhold til 38 måneder, ikke kunne anses for værende rimelig tid. Skyldner må i dette tilfælde opfordres til at medvirke til, at der foretages en betalingsevnevurdering. |
Restanceinddrivelsesmyndigheden har en forvaltningsretlig forpligtelse til at vejlede skyldner om, hvilke retsregler der finder anvendelse og reglernes betydning for skyldner. Se forvaltningslovens § 7, stk. 1. Dette medfører:
| Hvis | Så |
| en skyldner tilbyder en betalingsaftale med et større beløb, end skyldner er forpligtet til at betale efter tabeltrækket | skal restanceinddrivelsesmyndigheden udtrykkeligt gøre skyldner opmærksom på, at det tilbudte beløb er større end tabeltrækket. |
| en skyldner tilbyder en betalingsaftale med et mindre beløb, end skyldner er forpligtet til at betale efter tabeltrækket | skal restanceinddrivelsesmyndigheden udtrykkeligt gøre skyldner opmærksom på, at det tilbudte beløb er mindre end tabeltrækket. |
Herudover skal skyldneren altid vejledes om, at:
Når restanceinddrivelsesmyndigheden tiltræder en kulanceaftale, skal aftalen skriftligt bekræftes over for skyldner, og den skriftlige begrundelse skal desuden indeholde den oven for beskrevne vejledning.
Af hensyn til den efterfølgende dokumentation skal betingelserne for, at restanceinddrivelsesmyndigheden har kunnet tiltræde en kulanceaftale, fremgå af sagen.
Da en kulanceaftale indgås mellem skyldner og restanceinddrivelsesmyndigheden efter en konkret vurdering af, om der foreligger særlige forhold hos skyldner, og om aftalen sikrer, at skyldner får afviklet sin gæld inden for rimelig tid, er det Gældsstyrelsens (som restanceinddrivelsesmyndighed) opfattelse, at der ikke kan tilføjes nye gældsposter til en eksisterende kulanceaftale, da disse ikke har været en del af den konkrete vurdering på tidspunktet for indgåelsen af aftalen.
Hvis skyldner således har en aktiv kulanceaftale med restanceinddrivelsesmyndigheden, og der modtages nye gældsposter til inddrivelse, kan disse kun omfattes af en kulanceaftale ved, at der indgås en ny kulanceaftale, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden foretager en ny konkret vurdering, hvori de aktuelle omstændigheder tages i betragtning.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
|---|---|---|
| Landsskatteretten | ||
| SKM2011.470.LSR | Landsskatteretten fandt, at der ikke i inddrivelsesloven eller inddrivelsesbekendtgørelsen ses at være hjemmel til at gøre en afdragsordning betinget af, at klageren betaler nye udgifter til tiden. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at en afdragsordning ikke kan gøres betinget af, at skyldner betaler nye udgifter til tiden. |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.