Dette afsnit handler om lovgrundlaget for klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser.
Afsnittet indeholder:
Såfremt en skyldner er uenig i en afgørelse, der er truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden, har skyldner mulighed for at indgive en klage over afgørelsen. Klager indgives som udgangspunkt til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden sender klagen til rette klageinstans. se gældsinddrivelseslovens §§ 17 og 18.
Vejledningen på Gældsstyrelsens hjemmeside Sådan klager du samt de øvrige underafsnit i G.A.2.2 Klager.
Klager over afgørelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden træffer, behandles som udgangspunkt af Skatteankestyrelsen.
Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 17, at klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse kan indbringes for Landsskatteretten. Landsskatteretten har dog delegeret sin afgørelseskompetence til Skatteankestyrelsen for afgørelser, der påklages efter gældsinddrivelseslovens § 17. Se § 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 967 af 28. juni 2023 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen og skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3.
Klagen afgøres dog af Landsskatteretten, hvis sagen er principiel, ud fra de kriterier der er angivet i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, eller hvis klagen udspringer af samme retsforhold som en anden sag, som allerede verserer ved eller samtidigt visiteres til Landsskatteretten. Se skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1.
Se mere om principielle afgørelser i afsnit G.A.2.2.2.3 Sagsbehandlingen i Skattestyrelsen og Landsskatteretten.
Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 giver dog mulighed for, at afgørelser, som skattemyndighederne - herunder restanceinddrivelsesmyndigheden - træffer, kan indbringes direkte for domstolene, medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning.
Dette betyder, at klageren kan vælge at indbringe afgørelsen for Landsskatteretten eller direkte for domstolene. Der er således ikke krav om, at den administrative klageadgang ved Landsskatteretten er udnyttet, forinden afgørelsen indbringes for domstolene. Bemærk, at Landsskatterettens afgørelse som hidtil efterfølgende kan indbringes for domstolene. Se dog nedenfor om indsigelser over for restanceinddrivelsesmyndigheden, hvor klageinstansen er en anden. Se også A.A.10 Klage og domstolsprøvelse.
Klager over afgørelser, som Skatteforvaltningen træffer som opkrævningsmyndighed, skal behandles efter bestemmelserne i skatteforvaltningsloven, skatte- og afgiftslovgivningen mv. Se afsnit A.A.10 Klage og domstolsprøvelse.
Indsigelser, som fremsættes over for restanceinddrivelsesmyndigheden, har i visse situationer en anden klageinstans end Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten, eksempelvis:
Herudover er der andre afgørelser, der ikke kan påklages i det administrative system, eksempelvis:
Dog kan restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning og lønindeholdelse af bødekrav påklages i overensstemmelse med gældsinddrivelseslovens § 17, idet det handler om restanceinddrivelsesmyndighedens administration. Se SKM2017.47.LSR og FOB 2020-3.
Derudover kan restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om eftergivelse af offerbidrag, sagsomkostninger samt bøde og konfiskationsbeløb indbringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se § 1 i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, offerbøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, der er udstedt med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 3.
For en beskrivelse af de særlige regler, der gælder for inddrivelse af gæld opstået ved strafbare forhold, herunder bøder, tvangsbøder, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv. se afsnit G.A.3.7.1 Gæld opstået ved strafbare forhold.
For forældelsesafbrydende inddrivelsesskridt, der foretages 1. juli 2020 eller senere, er der indført en frist for at gøre indsigelse over forældelse. En sådan indsigelse skal fremsættes inden for klagefristen på det første forældelsesafbrydende skridt, efter det tidspunkt hvor skyldneren mener forældelse er indtrådt.
Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 10 og afsnit G.A.2.4.6 Indsigelser over forældelse.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| Landsskatteretten fandt, at retten havde kompetence til at behandle en klage over SKATs afgørelse om modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2015 til dækning af sagsomkostninger til politiet. Det var således Landsskatterettens opfattelse, at straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, måtte forstås således, at den ikke afskærer borgerens adgang til at klage over SKATs afgørelse om modregning efter gældsinddrivelseslovens § 17, når der klages over SKATs administration. | ||
| Folketingets Ombudsmand | ||
| Ombudsmandens undersøgelse angik bl.a. spørgsmålet om klageadgang for afgørelser om modregning af og lønindeholdelse for bøder mv. fra politiet samt meddelelse af klagevejledning i forbindelse med disse afgørelser. Ved SKM2017.47.LSR fastslog Landsskatteretten, at straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, ikke afskærer borgeres adgang til efter gældsinddrivelseslovens § 17 at klage over SKATs afgørelser om modregning. SKAT ændrede derfor sin klagevejledning i modregningsbrevene. Før SKM2017.47.LSR var det SKATs opfattelse, at straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, var til hinder for, at der kunne klages over modregning til dækning af gæld bestående af bøder mv., som var sendt til inddrivelse af politiet. Dette blev oplyst til skyldnerne i modregningsbrevenes klagevejledning. I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse vurderede Gældsstyrelsen, at straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, må forstås således, at den ikke afskærer borgernes adgang til at klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om lønindeholdelse efter gældsinddrivelseslovens § 17, når der klages over restanceinddrivelsesmyndighedens administration. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.