Dette afsnit beskriver opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst, når virksomhedsordningen benyttes.
Afsnittet indeholder:
Selvom den selvstændige har valgt at benytte virksomhedsordningen, skal virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Se VSL § 6, stk. 1.
Der er i virksomhedsskatteloven fastsat særlige regler om:
Når den selvstændige har valgt at bruge virksomhedsordningen, skal virksomhedens renter periodiseres. Renteperiodisering er nærmere omtalt i afsnit C.C.5.2.8.2.
Leasingbiler skal anses for solgt, når bilerne bliver overført fra virksomheden til privatøkonomien. Det betyder, at fortjeneste bliver beskattet og tab kan trækkes fra på den leasede bil. Reglen er nærmere omtalt i afsnit C.C.5.2.2.9.7.
Udover disse to bestemmelser gælder der ingen særlige regler for indkomstopgørelsen i virksomhedsskatteloven.
Den selvstændige skal opgøre indkomsten for virksomheden som sædvanligt. I opgørelsen indgår alle skattepligtige indtægter og udgifter vedrørende virksomheden, herunder renter og kursgevinster og -tab. Fortjeneste og tab i forbindelse med afståelse skal også med i indkomstopgørelsen.
Genvundne afskrivninger ved afståelse af en virksomhed eller en del af en virksomhed skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den selvstændige fortsætter med at bruge virksomhedsordningen til udløbet af indkomståret. Se AL § 9, stk. 4, og AL § 21.
I SKM2025.299.SR bekræftede Skatterådet, at de skattepligtige avancer ved modtagelse af erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomhed skulle medregnes i virksomhedens skattepligtige indkomst i virksomhedsordningen.
Ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst skal der tages hensyn til, at
KGL § 32 indeholder regler, der begrænser adgangen til tabsfradrag på finansielle kontrakter for fysiske personer. Disse tab kan kun modregnes i gevinster på andre kontrakter. Det afgøres ud fra en konkret vurdering, om en finansiel kontrakt har erhvervsmæssig tilknytning. Kontrakter, der er indgået for at afdække erhvervsmæssig risiko eller i øvrigt knytter sig til virksomhedens drift, anses for erhvervsmæssige. Se KGL § 32, stk. 1. Eventuelle tab på sådanne kontrakter kan modregnes i virksomhedens indkomst.
Tab på finansielle kontrakter, der ikke knytter sig til virksomhedens drift efter KGL § 32, stk. 1, omfattes efter Skatteministeriets opfattelse af kursgevinstlovens almindelige regler om modregning af gevinst og tab på finansielle kontrakter, uanset om den skattepligtige anvender virksomhedsordningen eller ikke. Det anses således ikke for indskud/hævning, at tab og gevinster på finansielle kontrakter uden for virksomhedsordningen modregnes i gevinster og tab på finansielle kontrakter i virksomhedsordningen.
Se også afsnit C.C.5.2.2.4 om erhvervsmæssige aktiver.
ABL § 13 A indeholder regler om fradrag for tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Disse tab kan blandt andet fradrages i udbytter og nettogevinster, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af ABL § 19 B.
Aktier og investeringsbeviser der er omfattet af ABL § 19 B kan indgå i virksomhedsordningen.
Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages efter reglerne i ABL § 13 A, uanset om den skattepligtige anvender virksomhedsordningen eller ikke. Det anses ikke for indskud/hævning, at tab på aktier uden for virksomhedsordningen modregnes i gevinster på investeringsbeviser i virksomhedsordningen.
Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Se VSL § 6, stk. 1. I opgørelsen indgår alle skattepligtige indtægter og udgifter vedrørende virksomheden, herunder renter og kursgevinster og -tab m.v. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette indebærer, at tab på aktier uden for virksomhedsordningen, så vidt det er muligt, skal anses for fradraget i gevinster uden for virksomhedsordningen. Herved vil virksomhedens indkomst i størst muligt omfang blive opgjort på baggrund af virksomhedens indtægter og udgifter.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2015.262.HR | Sygedagpenge anses ikke for erhvervsindkomst. | Stadfæster SKM2014.587.ØLR |
| Landsretsdomme | ||
| Vederlag for at påtage sig en konkurrenceklausul indgik i virksomhedens skattepligtige indkomst, når klausulen medførte begrænsninger i udøvelsen af en personlig virksomhed. Vederlaget kunne derfor indgå i virksomhedsordningen. | ||
| Syge- og barselsdagpenge, iværksætterydelse og uddannelses- og forældreorlovsydelse, der udbetaltes til den selvstændigt erhvervsdrivende, skulle ikke indgå i virksomhedsordningen. | Se også SKM2010.451.ØLR om erhvervsudygtighedsforsikring. | |
| Landsskatteretten | ||
| Udgifter til administration af virksomhedens formue kunne trækkes fra ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. | ||
| Bidrag til arbejdsgiversammenslutninger omfattet af LL § 13 kunne ikke trækkes fra i virksomhedens indkomst. Udgiften skulle trækkes fra i den skattepligtige indkomst, som ligningsmæssigt fradrag. | ||
| Livsvarige ydelser på finansloven kunne ikke indgå i virksomhedsordningen. | ||
| Skatterådet | ||
| Spørger havde søgt om erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomhed (nedlukningserstatning). Han forventede at modtage en afgørelse om erstatningen i 2025. Efter nedlukningen af minkvirksomheden i 2020 havde Spørger drevet virksomhed med bortforpagtning af ca. 20 ha. landbrugsjord. Spørger havde anvendt virksomhedsordningen i årene 2020-2023, men påtænkte at anvende kapitalafkastordningen i 2024. I 2025 forventede han at anvende virksomhedsordningen igen. Skatterådet bekræftede blandt andet, at de skattepligtige avancer ved modtagelse af erstatningen skulle medregnes i virksomhedens skattepligtige indkomst i virksomhedsordningen i 2025. Det gjaldt uanset om kapitalafkastordningen var anvendt i 2024 eller ej. | ||
| Spørger havde drevet minkfarm og havde søgt om erstatning i forbindelse med aflivning af minkbesætningen som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink. Spørger forventede, at en del af erstatningen ville være skattefri. Spørger ønskede at overføre et beløb, svarende til den skattefrie erstatning, fra virksomheden til privatøkonomien. Det var Skatterådets opfattelse, at minkerstatningen vedrørte virksomheden, og at den derfor skulle indgå i virksomhedsordningen og derfor skulle behandles efter virksomhedsskattelovens regler. Dette gjaldt, uanset om erstatningen var skattepligtig eller ej. Når midler, der indgår i virksomhedsordningen, overføres til privat, udgør det en hævning i hæverækkefølgen. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at spørger kunne overføre en eventuel skattefri del af minkerstatningen til sin private konto, uden at det udgjorde en hævning i hæverækkefølgen. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.