Dette afsnit beskriver de generelle karakteristika for punktafgifter.
Afsnittet indeholder:
Punktafgifter, i den form vi kender i dag, er ikke en ny beskatningsform. Allerede i 1887 vedtog Rigsdagen den første lov om afgift på spiritus. Siden dengang har området for punktafgifter udviklet sig, så der udover punktafgifter på alkohol også er punktafgifter på en række andre områder.
Ved gennemførelsen af EU's indre marked den 1. januar 1993 skete der en harmonisering af visse told- og afgiftsregler. For punktafgifter blev harmoniseringen gennemført ved, at Rådet i løbet af 1992 vedtog en række direktiver og forordninger, der trådte i kraft den 1. januar 1993, og som omfatter afgifter på:
EU-direktiverne er gennemført i de respektive danske punktafgiftslove for afgifter af spiritus, vin, øl, tobaksvarer og energiprodukter (mineralolieprodukter, kul, naturgas, elektricitet) samt i toldloven.
Der skelnes derfor mellem
De danske punktafgiftslove kan inddeles i
Alle punktafgiftslove er i hovedtræk bygget op over den samme skabelon. Den ensartede opbygning betyder dog ikke nødvendigvis ensartede bestemmelser, fordi afgiftsreglerne handler om meget forskelligartede områder og aktiviteter. Man kan ikke umiddelbart slutte, at når man kender en detailbestemmelse i én lov, så gælder den tilsvarende på andre lovområder.
Indenfor de harmoniserede afgifter er reglerne om
fastsat i såkaldte rammedirektiver. Disse direktiver er delt op, så bestemmelserne for hver af de tre hovedvaregrupper (alkohol, tobak og energi) findes dels i strukturdirektiverne, dels i satsdirektiverne. På tobaksområdet og for mineralolierne er de relevante strukturdirektiver og satsdirektiver sammenskrevet til ét direktiv.
Strukturdirektiverne fastsætter reglerne for afgiftsstrukturen, dvs. afgrænsning af vareområde, definitioner og fritagelser, mens satsdirektiverne fastlægger, dels hvordan selve afgiften skal opbygges, dels efter hvilke satser afgiften skal opkræves.
De afgiftssatser, som fremgår af satsdirektiverne, er karakteriseret ved at være minimumssatser. Det betyder, at medlemslandene skal opkræve afgifter, der er højere eller lig med den minimumssats, der er fastsat i EU. Minimumssatserne kan være meget lave og endog nul.
I direktiverne er der også fastsat bestemmelser om afgiftsfritagelser og afgiftslempelser, hvoraf nogle er valgfrie for det enkelte EU-land. EU-landene kan desuden opretholde visse nationale særregler.
Derudover har reglerne om oplægning og omsætning af EU-punktafgiftspligtige varer samt kontrol tidligere været fastsat i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (cirkulationsdirektivet). Cirkulationsdirektivet er erstattet af RÅDETS DIREKTIV (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning). Bestemmelserne i det omarbejdede direktiv er gennemført ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og trådte i kraft den 13. februar 2023. Herved er beskattede varers bevægelser i EU også blevet omfattet af kontrolsystemet EMCS. Desuden har visse begreber ændret betegnelse for at præcisere betydningen eller for at tilpasse disse til toldområdet. Se i øvrigt. E.A.1.8.1.
Det geografiske anvendelsesområde for de danske punktafgiftslove omfatter som hovedregel de danske landområder, søterritoriet, samt luftrummet over disse områder. Søterritoriet udgøres af det indre territoriale farvand og det ydre territoriale farvand indtil 12 sømil (22.224 meter) fra kyst- eller basislinier.
Det geografiske anvendelsesområde er fastsat efter bestemmelsen i EF-Traktatens (Romtraktatens) artikel 299 (tidligere artikel 227). Punktafgiftslovene gælder ikke for Færøerne og Grønland, der i denne sammenhæng sidestilles med lande uden for EU. Det samme gælder for Københavns Frihavn i det omfang, der er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere udførsel. Se SKM2001.655.ØLR.
For de harmoniserede punktafgiftslove, gælder også et udvidet anvendelsesområde med hensyn til forsendelse af varer til og fra Danmark, hvor afgiftspligten er suspenderet. Reglerne gælder for EU's punktafgiftsområde, der er EU-landenes samlede punktafgiftsområder, som fastsat i cirkulationsdirektivet, Rådets direktiv 2020/262/EU, artikel 4, herunder det danske punktafgiftsområde. De områder, der ikke er omfattet af EU-landenes punktafgiftsområder, betragtes som steder uden for EU.
EU-punktafgiftsområdet omfatter følgende lande:
Andorra, Gibraltar og Vatikanstaten er ikke omfattet af EU's punktafgiftsområde.
Rådets afgørelse (EU) 2020/135 af 30. januar 2020 om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab indeholder blandt andet en protokol om Irland/Nordirland og en protokol om de baseområder i Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige udøver overhøjhed. Begge protokoller indeholder artikler, henholdsvis artikel 8 og artikel 3, hvorefter de harmoniserede punktafgifter finder anvendelse på de pågældende områder. For så vidt angår militærbaseområderne i Cypern bør der dog også være opmærksomhed på protokollens artikel 4, der i nogle tilfælde fritager varer til blandt andet væbnede styrker for afgift.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
|---|---|---|
| Landsretskendelser | ||
| Landsretten fandt, med henvisning til MINAL § 2 og dennes forarbejder, at mineralolier leveret med henblik på forbrug i Frihavnen ikke befinder sig under en suspensionsordning, og derfor ikke er fritaget for mineralolieafgift. Sidestillingen af Københavns Frihavn med "steder uden for EU" i MINAL § 31 vedrører kun den situation, hvor mineralolieproduktet midlertidigt oplagres i frihavnen med henblik på udførsel til tredjelande eller indførsel til forbrug i EU, og produkterne er derfor fritaget for afgift i denne midlertidige position. | Dommen omhandler, hvornår Københavns Frihavn ikke er omfattet af det geografiske anvendelsesområde for de danske punktafgiftslove. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.