C.B.2.3.3 Gevinst og tab ved afståelse af næringsaktier

C.B.2.3.3 Gevinst og tab ved afståelse af næringsaktier

►Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for selskabers gevinst og tab ved afståelse af næringsaktier.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lagerprincip
  • Ophør af fuld skattepligt.

I afsnittet henvises til følgende:

Regel◄

Selskabers gevinst eller tab på næringsaktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det gælder dog ikke, hvis der er tale om egne aktier. Se aktieavancebeskatningslovens § 10, aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 4, og afsnit C.B.2.3.2.

►Er aktierne samtidigt næringsaktier og datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C medregnes gevinst og tab til den skattepligtige indkomst. Se aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 4.◄

Se afsnit C.B.2.4.1 og C.B.2.4.2 om, hvornår aktier anses som næringsaktier.

►Lagerprincip◄

Selskaber skal opgøre gevinst eller tab på næringsaktier efter lagerprincippet og kan ikke vælge realisationsprincippet. Se aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5.

►Se afsnit A.A.8.2.1.7 om regulering af balanceposter, herunder om tilfælde hvor selskabet med urette har anvendt realisationsprincippet.◄

►Ophør af fuld skattepligt◄

Aktier, som selskabet ejer på det tidspunkt, hvor den fulde skattepligt til Danmark ophører, og som ikke fortsætter med at være omfattet af skattepligt til Danmark, anses for afstået på fraflytningstidspunktet til handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Se selskabsskattelovens § 5, stk. 7 og 8, og afsnit C.D.1.5.1.1.

Ved lov nr. 170 af 26. februar 2014 er der givet adgang for selskaber til efter nærmere regler at få henstand med skattebetalingen, såfremt selskabet er hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, eventuelt efter en DBO. Se selskabsskattelovens §§ 26 og 27, som er indsat ved lov nr. 170 af 26. februar 2014.

Bliver et selskab, der har fået henstand efter denne bestemmelse, skattemæssigt hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, sidestilles dette med en afståelse til handelsværdien af de aktiver og passiver, der er omfattet af henstanden efter selskabsskattelovens § 26, forudsat at aktiverne og passiverne ikke er eller bliver tilknyttet et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS. Bliver aktiver og passiver, der er omfattet af henstand efter selskabsskattelovens § 26, internt overført til et fast driftssted beliggende uden for EU/EØS, sidestilles dette med en afståelse til handelsværdien på overførselstidspunktet. Se selskabsskattelovens § 27, stk. 4. Vedrørende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, se § 2 i lov nr. 170 af 26. februar 2014.

Storbritannien er fra den 1. februar 2020 ikke længere medlem af EU, idet der dog i henhold til artikel 126 i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien gælder en overgangsperiode indtil den 31. december 2020. Ifølge artikel 127 i udtrædelsesaftalen finder EU-retten anvendelse i overgangsperioden. Fra den 1. januar 2021 kan der derimod ikke længere gives henstand efter disse bestemmelser, hvis selskabets aktiver er overført til Storbritannien. Se afsnit C.D.1.5.1.1 og C.D.1.5.3.

Se også

►Se også afsnit C.B.2.4.3.2 om, hvordan selskaber beskattes af næringsaktier, herunder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1-3, om tabsfradragsbegrænsning.◄

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.