Dette afsnit handler om, hvilke fordringer og kontrakter der skal beskattes ved fraflytning.
Afsnittet indeholder:
I de tilfælde, hvor der indtræder skattepligt efter kursgevinstlovens § 37, beskattes gevinst eller tab som udgangspunkt efter reglerne i kursgevinstloven.
Der skal kun ske beskatning ved fraflytning, hvis den samlede kursværdi af personens fordringer og kontrakter er på 100.000 kr. eller mere.
For ægtefæller gælder grænsen på 100.000 kr. for hver ægtefælle. Hvis personens beholdning er mindre end 100.000 kr., kan den uudnyttede del ikke overføres til ægtefællen.
Fordringer, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som var blåstemplede efter de hidtil gældende regler i kursgevinstlovens §§ 14 og 38, skal også indgå ved opgørelsen af kursværdien af beholdningen, selv om fordringerne kan afstås skattefrit og derfor ikke skal fraflytterbeskattes.
Reglerne om beskatning ved fraflytning finder anvendelse både på danske og udenlandske fordringer og kontrakter.
Reglerne omfatter de samme værdipapirer, som er omfattet af kursgevinstloven. Derimod omfatter reglerne om fraflytterbeskatning ikke gevinst og tab på gæld.
De fordringer og kontrakter, der skal beskattes, når der indtræder skattepligt som følge af ophør af skattepligt til Danmark, er fx. følgende:
Aftaler om køb og salg af aktier er omfattet af fraflytterbeskatning, uanset at aftalen efter kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, er fritaget fra særskilt beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter, men i stedet skal beskattes sammen med de aktier, aftalen vedrører. Det gælder dog ikke køberetter til aktier omfattet af LL § 28, stk. 4 eller 5. Se kursgevinstlovens § 37, stk. 6.
Reglen sikrer, at betingelserne for at være undtaget fra beskatning som finansiel kontrakt i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, ikke kan omgås ved flytning fra Danmark og efterfølgende afvikling af kontrakten ved differenceafregning.
Fordringer erhvervet før den 27. januar 2010, som var blåstemplede efter de dagældende regler i kursgevinstlovens §§ 14 og 38, vil fortsat kunne afstås skattefrit og skal derfor ikke fraflytterbeskattes.
Det er uden betydning for beskatningen ved fraflytning, om gevinst og tab på fordringen beskattes efter realisations- eller lagerprincippet.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Byretsdomme | ||
| SKM2025.32.BR | En opfinder havde indgået en optionsaftale med sin arbejdsgiver om, at opfinderen var berettiget til at erhverve 10 pct. af en virksomhed, der skulle etables som et datterselskab til arbejdsgiveren. I forbindelse med opfinderens flytning fra Danmark og det heraf følgende ophør af fuld skattepligt, selvangav opfinderen ikke nogen gevinst på optionsaftalen. Opfinderen selvangav heller ikke opsparet overskud fra sin virksomhedsordning, der omfattede opfinderens immaterielle aktiver, i forbindelse med skattepligtsophøret. Skattemyndighederne traf efterfølgende afgørelse om, at ophøret af opfinderens fulde skattepligt efter kursgevinstlovens §§ 29 og 37 indebar, at opfinderen var skattepligtig af optionsaftalens værdi på fraflytningstidspunktet, som skønsmæssigt blev fastsat til 12 mio. kr. Endvidere traf skattemyndighederne afgørelse om, at ophøret af den fulde skattepligt tillige indebar, at det opsparede overskud i opfinderens virksomhedsordning skulle medregnes til hans personlige indkomst, jf. VSL § 15 c. Idet den ordinære ansættelsesfrist var udløbet, blev afgørelserne begrundet med, at der var grundlag for ekstraordinær ansættelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, fordi opfinderen havde handlet som minimum groft uagtsomt ved ikke at selvangive gevinst på optionsaftalen og opsparet virksomhedsoverskud. Retten tiltrådte skattemyndighedernes afgørelser, dels med henvisning til Landsskatterettens begrundelse, dels med henvisning til en række supplerende bemærkninger i rettens begrundelse. Skatteministeriet blev derfor frifundet. | Dommen er anket til Vestre Landsret |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.