Dette afsnit beskriver Skatteforvaltningens muligheder for at fremskaffe oplysninger, når der foreligger en konkret mistanke.
Afsnittet indeholder:
Fra det tidspunkt, hvor der foreligger en konkret mistanke, kan Skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke længere anvende en oplysningspligt. Det er ikke ensbetydende med, at myndigheden vil være afskåret fra at anvende andre kontrolbeføjelser, herunder tvangsindgreb, når blot tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Det betyder, at Skatteforvaltningen fx kan gennemføre et kontrolbesøg til brug for opgørelse af et skatte-, told- og/eller afgiftskrav. Se retssikkerhedslovens § 9, stk. 2 og A.C.1.5.3 Tvangsindgreb over for mistænkte.
Retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, er ikke til hinder for, at den mistænkte pålægges at give oplysninger, som er uden betydning for bedømmelsen af, om den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen vil undersøge to forhold, og det kun er det ene forhold, hvor der foreligger en konkrete mistanke om, at der er begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, så kan der pålægge oplysningspligt vedrørende det andet forhold, hvor der ikke foreligger en konkret mistanke.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.