Dette afsnit handler om reglerne for, hvem der kan få godtgørelse. Se SFL § 53.
Afsnittet indeholder:
Følgende fysiske eller juridiske personer er omfattet af SFL § 53:
Det følger af SFL § 35 a, stk. 2, at en klage kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.
Om man kan anses som part i en sag, som er nævnt i SFL § 55, afgøres således efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Se yderligere herom i afsnit A.A.7.2. "Partsbegrebet" og afsnit A.A.10.2.1 "Klageberettigede (partsbegrebet)".
En rådgiver anses for at være part i Skattestyrelsens afgørelse om udbetaling af omkostningsgodtgørelse, hvis kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til rådgiver. Se afsnit A.A.7.2 "Partsbegrebet", afsnit A.A.13.9 "Overdragelse af kravet på omkostningsgodtgørelse".
En aktionær anses som part i selskabets skattesag, når aktionæren i forbindelse med selskabets likvidation eller konkurs får overdraget retten til at føre selskabets skattesag, således at aktionæren får ret til det eventuelle provenu, der kommer ud af skattesagen.
En sælger af et tømt overskudsselskab ønsker at føre selskabets skattesag og anerkendes som part i denne, idet størrelsen af Skatteforvaltningens erstatningskrav mod sælgeren har direkte sammenhæng med selskabets skatteansættelse.
Foretager et selskab omstrukturering, fx skattefri ophørsspaltning, anses selskabet som part. Godtgørelsesmæssigt anses en eller flere af aktionærerne ikke for at være part.
Et selskab blev anset som part i et andet selskabs sag og dermed berettiget til omkostningsgodtgørelse efter SFL § 53, stk. 1, nr. 2 (nugældende SFL § 53, nr. 3). Selskabets afledte interesse i det andet selskabs momssag blev anset for så tilstrækkelig væsentlig, at selskabet havde partsstatus. Der blev ved afgørelsen henset til, at udfaldet af klagesagen havde en umiddelbar betydning for selskabet, da enhver nettotilbagebetaling skulle videregives direkte til bl.a. selskabet. Se SKM2011.323.LSR.
Et konkursbo blev anset som klageberettiget part i selskabets administrative klagesag med virkning fra datoen for konkursdekretets afsigelse, uanset at boet først på et senere tidspunkt positivt tilkendegav, at boet ville indtræde i klagesagen ved Landsskatteretten. Der blev lagt vægt på, at det generelle udgangspunkt ved et selskabs konkurs er, at konkursboet ved konkursdekretets afsigelse succederer i selskabets retspositioner. Spørgsmålet om et konkursbos indtræden i administrative klagesager er ikke særskilt reguleret af konkurslovens bestemmelser, som det er tilfældet med sager ved domstolene. Et konkursbo vil derfor i henhold til princippet om generel succession automatisk blive part i en administrativ klagesag ved konkursdekretets afsigelse. Se SKM2025.143.LSR.
Skatteforvaltningen, Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene og Landsskatteretten kan inddrage tredjemand, når det skønnes, at denne kan have en direkte retlig interesse i den materielle afgørelse i en skatte- eller afgiftssag.
Det sker, at en kreds af skatte- eller afgiftspligtige med ensartede sager går sammen om at få prøvet én af sagerne ved klage, eller ved at indbringe sagen for domstolene. I et sådant tilfælde kan alle have en direkte retlig interesse i sagens førelse og udfald.
Derfor kan de få omkostningsgodtgørelse for deres egen klagesag og for udgifter i forbindelse med prøvesagen. Den enkeltes ret til godtgørelse afhænger af graden af den enkelte deltagers retlige interesse i udfaldet af prøvesagen og udgifternes tilknytning til sagen.
En sådan retlig interesse er der, når skattemyndighederne har givet tilsagn om, at afgørelsen i prøvesagen vil blive lagt til grund i ansøgerens klagesag. Om dokumentationskrav i sådanne sager. Se afsnit A.A.13.13 "Massesager".
Biintervention finder sted, hvis fx en fagforening indtræder i en sag til støtte for arbejdstager eller en part, fordi den har en retlig interesse i retssagens udfald.
En biintervenient anses som udgangspunkt ikke for at være part i en sag og er derfor ikke godtgørelsesberettiget.
En rådgivers afledte retlige interesse i udfaldet af en klients skattesag blev ikke anset ikke for så væsentlig, at rådgiver blev anset som part i klientens skattesag. Derfor blev en rådgiver ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse af sine omkostninger til biintervention i klientens skattesag for Højesteret. Se SKM2008.135.LSR. Folketingets Ombudsmand udtalte i FOB nr. 2008.312, at han samlet set ikke ville have grundlag for at kritisere, at Landsskatteretten ikke betragtede rådgiver som part i sagen. Ombudsmanden mente ikke, at rådgiverens afledte interesse i skattesagen var af en sådan karakter, at Landsskatteretten burde have anset rådgiveren for part. Ved vurderingen havde Ombudsmanden anvendt det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2025.143.LSR | Konkursbo blev anset som part i selskabets administrative klagesag med virkning fra konkursdekretets afsigelse. Landsskatteretten lagde vægt på, at det ved et selskabs konkurs er det generelle udgangspunkt, at konkursboet ved konkursdekretets afsigelse succederer i selskabets retspositioner. Det blev ikke tillagt betydning, at boet først på et senere tidspunkt positivt tilkendegav over for Skatteankestyrelsen, som sekretariat for Landsskatteretten, at boet ville indtræde i sagen. | Partsstatus med virkning fra den dato konkursdekret er afsagt. |
| SKM2011.323.LSR | Selskabets afledte interesse i det andet selskabs momssag blev anset for så tilstrækkelig væsentlig, at selskabet havde partsstatus. Der blev lagt vægt på, at udfaldet af klagesagen havde en umiddelbar betydning for selskabet, da enhver nettotilbagebetaling skulle videregives bl.a. til selskabet. | Partsstatus |
| Rådgivers afledte retlige interesse i udfaldet af klients skattesag blev ikke anset for så væsentlig, at rådgiver blev anset som part i klientens skattesag. | Ikke part | |
| Folketingets Ombudsmand | ||
| Et revisionsselskab havde bistået en klient i forbindelse med skattesager ved byretten. Klienten gik efterfølgende personligt konkurs. Ansøgningen om omkostningsgodtgørelse blev underskrevet af konkursboets kurator, og kravet på omkostningsgodtgørelse var ifølge ansøgningen overdraget til revisionsselskabet. Ansøgningen blev afslået, da den ikke var underskrevet af den godtgørelsesberettigede. Kravet på omkostningsgodtgørelse er beskyttet mod kreditorforfølgning, jf. SFL § 52, stk. 8 og KL § 36. Derfor kunne kurator ikke overdrage kravet til revisionsselskabet, og revisionsselskabet kunne ikke anses som part i sagen om omkostningsgodtgørelse, og var ikke klageberettiget. | Ikke part da kravet var omfattet af kreditorbeskyttelse | |
| Rådgiver blev ikke anset som part i skattesag. Det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb blev anvendt. | Ikke part. Udtalelse vedrørende SKM2008.135.LSR. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.