Dette afsnit handler om den forvaltningsretlige definition på en afgørelse, herunder i hvilket omfang en årsopgørelse er en afgørelse.
Afsnittet indeholder:
En afgørelse i forvaltningslovens forstand vil i almindelighed være karakteriseret ved, at der er tale om
Det indgår også i vurderingen, om det pågældende skridt afslutter sagen eller blot er et skridt hen imod sagens endelige afslutning.
I tvivlstilfælde må desuden betragtninger om, hvor indgribende betydning en beslutning har, og hvilket behov der for borgeren er for at være omfattet af forvaltningslovens partsrettigheder, indgå. Se afsnit A.A.7.
Som eksempler på afgørelser kan nævnes ansættelser af skat eller afgifter, herunder årsopgørelser, tilladelser, påbud, straffesanktioner, afgørelser om aktindsigt, afgørelser efter databeskyttelsesloven og gennemførelse af modregning. Se SKM2013.475.LSR. Det er i sidstnævnte afgørelse forudsat, at gennemførelse af modregning i transport af overskydende skat er en forvaltningsafgørelse, hvorimod Skatteforvaltningens manglende afregning til transporthaver er en privatretlig disposition, som dermed ikke er udtryk for en forvaltningsafgørelse.
Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at uanset en fremført underskudssaldo i felt 85 ikke er en skatteansættelse af saldoen, vil en ændring af saldoen på Skatteforvaltningens initiativ alligevel være en afgørelse, således at fremgangsmåden i SFL § 19 skal følges. Se styresignal SKM2013.425.SKAT (historisk)
Landsskatteretten afviste at behandle en klage over, at SKAT i henhold til SKL § 1 havde anmodet klageren om at udlevere bankkontoudskrifter. Begrundelsen for afvisning af klagebehandling var, at der ikke var tale om en forvaltningsretlig afgørelse. Se SKM2012.335.LSR. Tilsvarende afviste Landsskatteretten klagebehandling i SKM2013.458.LSR, fordi en anmodning til den skattepligtiges bank om udlevering af kontoudskrifter i henhold til dagældende SKL § 8 D ikke var en afgørelse, men en processuel beslutning, fordi der ikke var henvist til hjemlen i dagældende SKL § 9 om pligt til udlevering.
Landsskatteretten afviste at behandle en klage over et rykkergebyr. Gebyret var pålagt af SKAT i henhold til INDOG § 6 i forbindelse med udsendelse af en rykker vedrørende for meget udbetalt boligsikring. Landsskatteretten anså ikke beslutningen om at pålægge et gebyr for at være en afgørelse. Se SKM2014.867.LSR. Se også FOB 2016-3 og SKM2016.174.SKAT.
Folketingets Ombudsmand har på baggrund af SKM2014.867.LSR udtalt følgende:
Se FOB 2016-3.
Skatteforvaltningens stillingtagen til en klage over et pålagt gebyr er således en forvaltningsafgørelse. Det betyder, at klager over gebyrer skal behandles skriftligt, og at der skal træffes en afgørelse med begrundelse og klagevejledning.
Dette gælder, uanset om der er tale om klage over et rykkergebyr på 65 kr., der opkræves efter OPKL § 6, eller rykkergebyr på 140 kr., der opkræves efter INDOG § 6, jf. § 33 i inddrivelsesbekendtgørelsen.
Når en borger eller virksomhed kontakter Skatteforvaltningen omkring et pålagt rykkergebyr er det derfor vigtigt at vurdere, hvorvidt der er tale om en klage over det pålagte gebyr, eller der er tale om vejledning af borgeren eller virksomheden om grundlaget for pålæg af gebyret. Det er kun i de tilfælde, hvor der er tale om en klage, at der skal træffes en afgørelse.
Skatteforvaltningen skal foretage en konkret sagsbehandling af klagen over, at der er pålagt et gebyr.
Ofte vil det være sådan, at borgeren eller virksomheden både klager over hovedkravet og over det pålagte gebyr. Hvis dette er tilfældet, kan klagen over hovedkravet vedrøre størrelsen af kravet og/eller om kravet overhovedet eksisterer. Ved behandling af denne type klager skal klagen behandles således, at der både tages stilling til klagen over hovedkravet og til, om det pålagte gebyr er opkrævet på korrekt grundlag. Det skal således fremgå klart af afgørelsen, at indsigelsen over gebyret også er behandlet.
Imødekommes borgerens eller virksomhedens klage fuldt ud, skal der ligeledes træffes en afgørelse med begrundelse, men klagevejledning skal undlades.
I sager, hvor borgeren eller virksomheden ikke klager over selve hovedkravet, men alene klager over det pålagte gebyr, skal klagen behandles, også selv om der ikke er givet en klagevejledning i det brev, hvori gebyret er pålagt - eksempelvis i et brev, hvori borgeren eller virksomheden gøres opmærksom på deres manglende betaling (erindringsbrev). Der skal således træffes en afgørelse med begrundelse og klagevejledning.
Imødekommes borgerens eller virksomhedens klage fuldt ud, skal der ligeledes træffes en afgørelse, men begrundelse og klagevejledning kan undlades.
Se SKM2016.174.SKAT.
Landsskatteretten fandt, at det ikke var en afgørelse i forvaltningslovens forstand, at SKAT havde indgået en frivillig aftale med en bidragspligtig om en afdragsordning. Bidragsmodtageren havde derfor ikke adgang til at klage over indgåelse af afdragsordningen. Det forhold, at SKAT havde benævnt indgåelse af afdragsordningen som en afgørelse og havde partshørt bidragsmodtageren herom, kunne ikke føre til et andet resultat. Se SKM2017.636.SANST.
Afskæring af Skatteforvaltningens digitale selvbetjeningsløsning TastSelv er en afgørelse. Se KSL § 53 A (forskudsopgørelsen) og SKL § 71 (årsopgørelsen). Se også SKM2018.357.SKTST.
Se afsnit A.C.2.1.4.1 Afskæring af TastSelv.
Landsretten fandt, at en række virksomheders krav måtte klassificeres som formueretlige tilbagebetalingskrav efter principperne om condictio indebiti. Da kravene ikke havde et offentligretligt grundlag, var SKATs beslutninger om at afvise kravene ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand. Beslutningerne kunne derfor ikke påklages til Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens regler, hvorefter kun afgørelser kan påklages til Landsskatteretten. Se SKM2019.563.ØLR (stadfæstet af Højesteret, se SKM2021.621.HR.
Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens beslutning om ikke at tage stilling til genoptagelsesanmodningen, var en afgørelse i skatteforvaltningslovens forstand, der kunne påklages. Se SKM2023.474.LSR.
Om årsopgørelser for personer, der modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, kan bemærkes: Årsopgørelsen er endelig efter hovedudskrivningen, der foretages ca. 1. april. Inden hovedudskrivningen kan der foretages ændringer uden iagttagelse af procedurereglerne i skatteforvaltningsloven. Se afsnit A.A.7.
En forskudsopgørelse er en afgørelse. En ændring af forskudsopgørelsen på skattemyndighedernes initiativ skal følge fremgangsmåden i KSL § 53.
Hvis en tilkendegivelse fra en myndighed ikke opfylder betingelserne for at være en afgørelse, vil der i stedet for være tale om
hvor procedurereglerne i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven ikke skal iagttages.
Som eksempel på faktisk forvaltningsvirksomhed kan nævnes en situation, hvor en indsigelse gør det nødvendigt for Skatteforvaltningen at dokumentere et tidligere afsluttet afgørelsesforløb. Som et andet eksempel på faktisk forvaltningsvirksomhed kan nævnes en situation, hvor SKAT anmodede en skyldner om at underskrive en gældserklæring for at få afbrudt forældelse og undgå udlægsforretning. Der var ikke tale om en afgørelse, hvorfor Landsskatteretten med rette havde afvist klagebehandling. Se SKM2014.358.BR. Om vejledning se afsnit A.A.2.6.
Se eksempler på processuelle beslutninger i afsnit A.A.2.4.
Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
|---|---|---|
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2021.621.HR | Afvisning af formueretlige tilbagebetalingskrav havde ikke karakter af forvaltningsretlige afgørelser. | Stadfæster SKM2019.563.ØLR |
| Byretsdomme | ||
| SKM2014.358.BR | SKATs anmodning om underskrivelse af gældserklæring var ikke en forvaltningsafgørelse. | |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2025.219.LSR | Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om, at en ansat i et selskab skulle beskattes af fri bil i indkomståret 2020, idet betingelserne for at opnå skattefrihed ved indgåelse af en splitleasingaftale ikke ansås for at være opfyldt. Landsskatteretten fandt, at der ikke var truffet en afgørelse overfor selskabet, der kunne påklages efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1, idet der ikke var skattemæssige konsekvenser for selskabet, ligesom Skattestyrelsen ikke havde pålagt selskabet af indberette værdien af fri bil til e-indkomst. | |
| SKM2023.474.LSR | Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens beslutning om ikke at tage stilling til genoptagelsesanmodningen var en afgørelse i skatteforvaltningslovens forstand, der kunne påklages. | |
| SKM2017.636.SANST | Landsskatteretten fandt, at det ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, når SKAT indgår en frivillig aftale med en bidragspligtig om en afdragsordning. Bidragsmodtageren havde derfor ikke adgang til at klage over indgåelse af afdragsordningen. Det forhold, at SKAT havde benævnt indgåelse af afdragsordningen som en afgørelse og havde partshørt bidragsmodtageren herom, kunne ikke føre til et andet resultat. | |
| SKM2014.867.LSR | Rykkergebyr pålagt i henhold til INDOG § 6 var ikke en afgørelse. | |
| SKM2013.475.LSR | Det blev forudsat, at gennemførelse af modregning i overskydende skat er en forvaltningsafgørelse. | |
| SKM2013.458.LSR | Anmodning til tredjemand om udlevering af oplysninger efter dagældende SKL § 8 D var en processuel beslutning. | |
| SKM2012.335.LSR | Anmodning til den skattepligtige om at udlevere bankkontoudskrifter var ikke en forvaltningsretlig afgørelse. | |
| SKM-meddelelser | ||
| SKM2018.357.SKTST | SKM-meddelelse om afskæring af TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgørelse og årsopgørelse. | SKM2010.638.SKAT ophæves. |
| SKM2016.174.SKAT | SKATs behandling af en klage over et pålagt gebyr er en forvaltningsafgørelse. | |
Skemaet viser relevante udtalelser på området:
| Udtalelse fra Ombudsmanden | Udtalelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| I de tilfælde, hvor en borger har klaget til SKAT (Skatteforvaltningen) over et pålagt rykkergebyr, vil SKATs (Skatteforvaltningens) stillingtagen til borgerens indsigelse mod det pålagte rykkergebyr være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.