Dette afsnit beskriver, hvornår reglerne om skifte af afdødes særbo bruges.
Afsnittet indeholder:
Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet efter reglerne om uskiftet bo.
Den længstlevende ægtefælle har ikke mulighed for at få udleveret særboet til uskiftet bo, da et særbo altid skal skiftes.
Når afdøde var gift ved dødsfaldet, og kun afdødes særbo skiftes, mens den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet til uskiftet bo, gælder reglerne i dødsboskattelovens afsnit III, kapitel 11. Se dødsboskattelovens § 67.
Når afdøde har
gælder reglerne i dødsboskattelovens afsnit II om skiftede dødsboer fuldt ud.
Se afsnit C.E.3 om dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.
Når den længstlevende ægtefælle overtager afdødes særbo efter reglerne om
gælder reglerne i dødsboskattelovens kapitel 11 ikke.
Den længstlevende ægtefælle er i stedet skattepligtig af afdødes og dødsboets indtægter i dødsåret efter reglerne i dødsboskattelovens kapitel 10 om uskiftet bo for begge dødsboer. Se dødsboskattelovens § 67, stk. 1.
Se også afsnit C.E.4.2 om beskatning af den længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.
Når den længstlevende ægtefælle
gælder reglerne i kapitel 11.
Hvis særboet er begrænset skattepligtigt, skal reglerne i dødsboskattelovens kapitel 9 (begrænset skattepligtigt dødsboer) bruges. Det vil sjældent opstå, fordi begrænset skattepligt indebærer, at afdøde boede i udlandet ved dødsfaldet, og at en dansk skifteret som altovervejende udgangspunkt ikke medvirker ved skiftet.
Se afsnit C.E.3.7 om den skattemæssige behandling af dødsboer, der er begrænset skattepligtige til Danmark.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.