Dette afsnit beskriver, hvordan skat skal beregnes af aktieindkomst i bobeskatningsperioden.
Afsnittet indeholder:
Se afsnit C.E.14 om definition af bobeskatningsperioden.
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Aktieindkomst i bobeskatningsperioden skal gøres op efter skattelovgivningens regler for personer. Se dødsboskattelovens § 21, stk. 2.
Det betyder, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, alene kan modregnes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningslovens §§ 13 A og 14. Der kan derfor ikke beregnes negativ aktieskat af et overskydende tab.
Når aktieindkomsten - nedsat med eventuelt negativ i skattepligtig indkomst - i bobeskatningsperioden er positiv, beregnes skat af aktieindkomst således:
Se dødsboskattelovens § 32, stk. 1.
Når aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat således:
Se dødsboskattelovens § 32, stk. 3.
Beløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 1, udgør 48.300 kr. (2010-niveau) og reguleres efter personskattelovens § 20.
Se også afsnit C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, er reguleret til for dødsåret.
Når negativ skattepligtig indkomst modregnes i positiv aktieindkomst, kan der ikke beregnes negativ aktieskat. Det betyder, at den positive aktieindkomst højst kan nedsættes til 0 kr. ved modregning af negativ skattepligtig indkomst. Se dødsboskattelovens § 30, stk. 5.
Hele den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens §65 indgår som foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se dødsboskattelovens § 32, stk. 2.
Det er forskelligt fra de almindelige regler for personer, hvor kun indeholdt udbytteskat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet i PSL § 8 a, stk. 1, indgår som foreløbig indkomstskat.
Se også afsnit C.E.3.3.5.2 om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden.
Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter dødsboskattelovens § 62, fordobles grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 1.
Det gælder ved beregning af både positiv og negativ skat af aktieindkomst. Se dødsboskattelovens § 32, stk. 4.
Når førstafdøde
reduceres det nu skiftede dødsbos dobbelte grundbeløb med den del, der er brugt i særboet. Se dødsboskattelovens § 67, stk. 7.
Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår, hvor det dobbelte grundbeløb skal bruges ved beregningen.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
| Beregning af aktieskat for mellemperioden | Beløb |
| 27 pct. af 79.400 x 2 | 42.876 |
| 42 pct. af (300.000 - (79.400 x 2)) | 59.304 |
| Aktieskat, der lægges til skat af skattepligtig indkomst | 102.180 |
Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår, hvor det dobbelte grundbeløb skal bruges ved beregningen, og hvor førstafdøde også har haft særeje.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
| Beregning af dobbelt grundbeløb, der resterer til sidstafdødes dødsbo | Beløb |
| 61.000 x 2 | 122.000 |
| Grundbeløb brugt af særboet | -25.000 |
| Resterende grundbeløb til beregning af aktieskat i sidstafdødes dødsbo | 97.000 |
| Beregning af aktieskat for mellemperioden | Beløb |
| 27 pct. af 97.000 | 26.190 |
| 42 pct. af (150.000 - 97.000) | 22.260 |
| Aktieskat, der lægges til skat af skattepligtig indkomst | 48.450 |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.