Dette afsnit beskriver den generelle regel om beskatning af virksomhedens resultat i bobeskatningsperioden, når dødsboet ikke er skattefritaget og indeholder selvstændig virksomhed.
Afsnittet indeholder:
Se afsnit C.E.14 om definition af bobeskatningsperioden.
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Når bobeskatningsperioden er kortere end et år, opgøres dødsboets skattemæssige afskrivninger for bobeskatningsperioden som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt. Se dødsboskattelovens § 23, stk. 2.
Når bobeskatningsperioden er længere end et år, kan dødsboet trække skattemæssige afskrivninger fra - efter saldometoden i afskrivningslovens kapitel 2(driftsmidler og skibe) - med ét års afskrivninger uden omregning. Se dødsboskattelovens § 23, stk. 4.
Andre skattemæssige afskrivninger - end saldoafskrivninger efter afskrivningslovens kapitel 2 (driftsmidler og skibe) - opgøres som helårlige afskrivninger, der omregnes i forhold til den del af bobeskatningsperioden, hvori aktivet har været afdødes og i dødsboets eje. Se dødsboskattelovens § 23, stk. 3.
Eksemplet viser afskrivning på en bygning, som afdøde har anskaffet i løbet af mellemperioden, og hvor omregning af den helårlige afskrivning skal ske.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
Årlig afskrivning efter AL § 17 udgør 4 procent.
Fabriksejendommen har været i afdøde og dødsboets eje fra 1. juli 2025 indtil 31. december 2026 eller 549 dage.
| Beregning af afskrivning for bobeskatningsperioden | Beløb |
| Årlig afskrivning 4 pct. af 1.000.000 | 40.000 |
| Fradragsberettiget forholdsmæssig del: 40.000 kr. x 549 dage / 365 dage | 60.164 |
Dødsboet kan trække straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, stk. 2-5, fra i den skattepligtige indkomst for bobeskatningsperioden, når de almindelige betingelser er opfyldt, herunder at ejendommen er ejet af dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen. Straksfradraget skal ikke omregnes til bobeskatningsperiodens længde. Se dødsboskattelovens § 22, stk. 1, nr. 9.
Dødsboet kan afskrive skattemæssigt, når følgende betingelser er opfyldt:
Dog kan dødsboet afskrive på bygninger og installationer, der udloddes uden succession, når det ikke medfører beskatning af genvundne afskrivninger i dødsboet. Bygninger og installationer skal også tilhøre dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen for, at dødsboet kan afskrive skattemæssigt.
Se dødsboskattelovens § 23, stk. 1.
Når den længstlevende ægtefælles aktiver udloddes med succession, kan der ikke foretages skattemæssige afskrivninger i bobeskatningsindkomsten, idet indtægter og udgifter vedrørende de pågældende aktiver indtil udlodningstidspunktet medregnes i den længstlevende ægtefælles skattepligtige indkomst. Se dødsboskattelovens § 42, stk. 2, 2. pkt.
Dødsboet kan ikke
egne anskaffelser. Se dødsboskattelovens § 22, stk. 2 og 3.
Dødsboet kan
anskaffelser i mellemperioden.
Når dødsboet ønsker at benytte sig af disse muligheder, må dødsboet - når Skattestyrelsen forlanger det - kunne dokumentere, at anskaffelsen er sket af afdøde før dødsfaldet.
Dødsboskatteloven indeholder ikke særlige regler om nedskrivninger efter husdyrbeskatningslovens § 2, stk. 4.
Når dødsboet indeholder husdyrbesætninger, som er omfattet af reglerne om nedskrivning, indgår nedskrivningen med et helt års nedskrivning i mellemperioden skattepligtige indkomst uanset mellemperioden længde.
Se afsnit C.C.4.1.2.3 om nedskrivning efter husdyrbeskatningslovens § 2, stk. 4.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.