Dette afsnit beskriver regler for arveafkald efter boafgiftsloven (BAL), der udelukkende er skifterettens kompetenceområde.
Afsnittet indeholder:
En arving kan give arveafkald på en arv. Arvingen skal indgive arveafkaldet til skifteretten, når dødsfaldet er sket, og før den endelige boopgørelse er indleveret. Skifteretten beregner boafgiften, som om, at de(n), arveafkaldet er givet til fordel for, er arvinger i dødsboet. For at afkaldet har afgiftsmæssig virkning, er der knyttet visse betingelser om, hvornår og til fordel for hvem man som arving kan give arveafkald.
Reglen omfatter personer, der har givet arveafkald i forbindelse med skifte af et dødsbo, samt de(n) person(er) som afkaldet er givet til fordel for.
En arving kan give helt eller delvist afkald på arv, når dødsfaldet er sket.
Afkaldet kan være givet
Boafgiften bliver beregnet som om, at de(n), afkaldet er givet til fordel for, er arving(er) i dødsboet.
Hvis den, der har givet arveafkald, får et vederlag for afkaldet, bliver vederlaget anset som arv, og skifteretten beregner boafgift af beløbet. Se boafgiftslovens § 5, stk. 1 og 3.
Der er ikke bundfradrag ved beregning af boafgiften af et afkaldsvederlag, når dette er udbetalt, uden at arvingen har deltaget i skiftet. Se boafgiftslovens § 8, stk. 3.
Det er skifterettens afgørelse, om arvingen har deltaget i skiftet eller ikke.
Der er knyttet følgende betingelser til, at boafgiften beregnes efter reglen:
Se boafgiftslovens § 5, stk. 2 og 4.
Se afsnit C.E.14.16 om definition af livsarving.
De formkrav, der gælder efter dødsboskattelovens § 5, stk. 2, om skattepligtens overgang fra dødsboet til udlodningsmodtager, gælder ikke tilsvarende, når skifteretten vurderer, om der er sket udlodninger fra dødsboet, før arveafkald er meddelt til skifteretten.
Udleveres dødsboet til privat skifte til en enearving, anses det for delt ved udleveringen. Se bemærkningerne til § 1, nr. 6 i 1996-97 - L 91 (som fremsat): Forslag til ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Boafgiftsloven).
Det er suverænt skifterettens kompetenceområde at afgøre, om et arveafkald opfylder betingelserne for at være omfattet af reglens afgiftsmæssige konsekvenser. Skifterettens afgørelse er judiciel. Det vil sige, at dødsboet eller arvinger, der er uenige i skifterettens afgørelse, skal kære afgørelsen til landsretten.
Hvis skifteretten afgør, at betingelserne ikke er opfyldte, beregner skifteretten boafgiften uden at tage hensyn til arveafkaldet. Det betyder, at boafgiften beregnes af den arv, som afkaldsgiveren ville have modtaget uden arveafkald.
Skifteretten har ikke kompetence til at træffe afgørelse om de skattemæssige konsekvenser af tilbagekaldelse af arvekald. Se TfA2025.74.
Når en arving kan give helt eller delvist afkald på arv, når dødsfaldet er sket, og boet ikke er afgiftspligtigt i Danmark, tager skifteretten ikke stilling til, hvorvidt de(n), arveafkaldet er givet til fordel for, er arvinger i dødsboet, således at udbetalingen fra det udenlandske dødsbo anses som arv.
Skatterådet fandt i SKM2026.223.SR, at en "Deed of Variation" kunne sidestilles med et arveafkald, og at principperne i boafgiftslovens § 5 fandt anvendelse på det beløb, som spørgeren skulle modtage fra boets efter hendes bedstemor. I sagen havde spørgerens bedstemor, der var bosiddende i England, oprettet et testamente, hvor 50 pct. af boet efter spørgerens bedstemor skulle tilfalde spørgerens mor. Spørgerens mor havde efter engelsk ret oprettet "Deed of Variation", hvor spørgers mor havde bestemt, at spørger skulle modtage £150.000 som var spørger selv indsat som testamentarisk arving. Skatterådet fandt, at den konkrete "Deed of Variation" kunne sidestilles med et arveafkald, og at principperne i boafgiftslovens § 5 fandt anvendelse på det beløb, som spørger skulle modtage fra boet efter hendes bedstemor. Da "Deed of Variation" ikke forrykkede den arvedeling, der ville have fundet sted, hvis spørgers mor var afgået ved døden før spørgers bedstemor, og da de øvrige tids- og indholdsmæssige bestemmelser i boafgiftslovens § 5 var opfyldte, bekræftede Skatterådet, at beløbet fra dødsboet efter spørgers bedstemor skulle anses for arv fra hendes bedstemor.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsret | ||
| TfA2025.74 | F døde og efterlod sig sin ægtefælle og deres fire børn. I forbindelse med boets udlevering til skifte gav de fire børn arveafkald. Der opstod herefter spørgsmål om den skattemæssige behandling af boet, som førte til, at de fire børn i forbindelse med boopgørelsen tilbagekaldte deres arveafkald. Skattestyrelsen anmodede skifteretten om at træffe afgørelse om, hvorvidt arvingerne kunne tilbagekalde deres arveafkald, og skifteretten forstod anmodningen som et ønske om en stillingtagen til, om tilbagekaldelsen skulle tillægges betydning i bedømmelsen af boets skattemæssige stilling. Skifteretten bestemte herefter, at tilbagekaldelsen af arveafkaldene ikke kunne tillægges betydning ved bedømmelsen af boets skattemæssige stilling. Landsretten henviste til BAL § 5, der regulerer, hvornår et arveafkald tillægges betydning ved beregningen af boafgift, og anførte videre, at skifteretten efter anmodning fra Skattestyrelsen, jf. DSL § 79, stk. 2, kan træffe afgørelse herom. Skifteretten har imidlertid ikke kompetence til at træffe afgørelse om de skattemæssige konsekvenser af tilbagekaldelsen, og landsretten ophævede derfor skifterettens kendelse og hjemviste sagen til skifteretten med henblik på eventuel fornyet behandling, såfremt Skattestyrelsen ønskede en afgørelse om tilbagekaldelsens betydning for boafgiften. | |
| Skatterådet | ||
| ►SKM2026.223.SR◄ | ►Spørgers bedstemor, der var bosiddende i England, døde i april 2024. I henhold til bedstemorens testamente skulle Spørgers mor, der var bosiddende i England, arve 50 pct. af boet. Efter engelsk ret kunne en testamentarisk arving ved "Deed of Variation" bestemme, at bestemmelserne i afdødes testamente skulle fraviges for så vidt angår fordelingen af arv. Spørgers mor havde i en "Deed of Variation" bestemt, at Spørger skulle modtage £150.000 som var Spørger selv indsat som testamentarisk arving. Spørger ønskede bekræftet, at beløbet fra bedstemorens dødsbo ikke blev anset for en gave fra hendes mor, men som arv fra hendes bedstemor. Skatterådet fandt, at den konkrete "Deed of Variation" kunne sidestilles med et arveafkald, og principperne i boafgiftslovens § 5 fandt anvendelse på det beløb, som Spørger skulle modtage fra boet efter hendes bedstemor. Da "Deed of Variation" ikke forrykkede den arvedeling, der ville have fundet sted, hvis Spørgers mor var afgået ved døden før Spørgers bedstemor, og da de øvrige tids- og indholdsmæssige bestemmelser i boafgiftslovens § 5 var opfyldte, bekræftede Skatterådet, at beløbet fra dødsboet efter Spørgers bedstemor skulle anses for arv fra hendes bedstemor.◄ | |
| ►SKM2019.493.SR◄ | ►Skatterådet bekræftede, at det var muligt at give et arveafkald med afgiftsmæssig virkning også mht. aktiver, der skiftes i udlandet. Spørges bror efterlod sig ved sin død aktiver, der skulle skiftes i Danmark og i udlandet. Forældrene ønskede at give arveafkald til fordel for spørger. Da der var tale om civilretligt gyldige arveafkald og betingelserne i boafgiftsloven § 5 var opfyldt, fandt Skatterådet, at arveafkaldet havde afgiftsmæssig virkning for den samlede arv - dvs. også for den del, der ikke blev skiftet i Danmark.◄ | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.