Dette afsnit beskriver, hvilke regler der gælder for dødsboerne til at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden.
Afsnittet indeholder:
Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboerne er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer. Se afsnit C.E.3.1.5.2 om, hvornår er et dødsbo skattefritaget, når afdøde har efterladt sig både særbo og fællesbo.
Når
kan hvert af dødsboerne stille krav om afsluttende skatteansættelse. Kravet vil så have virkning for begge dødsboer.
Se dødsboskattelovens, § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Dødsboets/dødsboernes krav om afsluttende skatteansættelse skal sendes til Skattestyrelsens senest seks måneder efter dødsfaldet. Hvis dødsboernes behandlingsmåde afgøres senere end fire måneder efter dødsfaldet, skal kravet dog først sendes til Skattestyrelsen senest to måneder efter, at afgørelsen er truffet. Dødsboerne skal samtidig sende oplysningsskema for mellemperioden for hvert af de to dødsboer til Skattestyrelsen. Se dødsboskattelovens § 13, stk. 2.
Reglen gælder også, når et uskiftet bo og et særbo skiftes ved den længstlevende ægtefælles død. Se dødsboskattelovens § 4, stk. 6.
Dødsboskatteloven har ikke regler om, at kravet automatisk omfatter begge dødsboer, når Skattestyrelsen stiller krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden for ét af dødsboerne.
Det betyder:
Se afsnit C.E.3.2.2.3 om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden.
Dødsboerne og Skattestyrelsen kan ikke stille krav om afsluttende skatteansættelse vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F. Skat vedrørende sådan indkomst bliver endelig ved den skattepligtiges død. Se dødsboskattelovens § 13, stk. 4.
Se afsnit C.F.6 om den særlig skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere mv.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.