C.E.3.2.4.1.2 Beregning af skat af aktieindkomst i mellemperioden

C.E.3.2.4.1.2 Beregning af skat af aktieindkomst i mellemperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan skat skal beregnes af aktieindkomst i mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Eksempler
  • Indeholdt udbytteskat
  • Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Aktieindkomst i mellemperioden skal gøres op efter skattelovgivningens regler for personer. Se dødsboskattelovens § 8.

Det betyder, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, alene kan modregnes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningslovens §§ 13 A og 14. Der kan derfor ikke beregnes negativ aktieskat af et overskydende tab.

Når aktieindkomsten - nedsat med eventuelt negativ skattepligtig indkomst - i mellemperioden er positiv, beregnes skat af aktieindkomst således:

  • 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.
  • 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Se dødsboskattelovens § 16, stk. 1.

Når aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat således:

  • 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.
  • 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Se dødsboskattelovens § 16, stk. 3.

Beløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 1, udgør 48.300 kr. (2010-niveau) og reguleres efter personskattelovens § 20.

Se også

Se afsnit C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, er reguleret til for dødsåret.

Bemærk

Når negativ skattepligtig indkomst modregnes i positiv aktieindkomst, kan der ikke beregnes negativ aktieskat. Det betyder, at den positive aktieindkomst højst kan nedsættes til 0 kr. ved modregning af negativ skattepligtig indkomst. Se dødsboskattelovens § 14, stk. 4.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser, hvordan skat beregnes af positiv aktieindkomst, når den skattepligtige indkomst er negativ.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

  • Dødsfaldet er sket i 2026
  • Aktieindkomsten i mellemperioden udgør 300.000 kr.
  • Skattepligtig indkomst i mellemperioden udgør -85.000 kr.

Beregning af aktieskat for mellemperioden

Beløb

Aktieindkomst

300.000

Negativ skattepligtig indkomst

-85.000

Beregningsgrundlag for aktieskat

215.000

27 pct. af 79.400

21.438

42 pct. af (215.000 - 79.400)

56.952

Aktieskat, der lægges til skat af skattepligtig indkomst, der i dette tilfælde udgør 0 kr. fordi skattepligtig indkomst er negativ.

78.390

Eksempel 2

Eksemplet viser, hvordan skat beregnes af positiv aktieindkomst, når den skattepligtige indkomst er mere negativ end aktieindkomsten.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

  • Dødsfaldet er sket i 2026
  • Aktieindkomsten i mellemperioden udgør 150.000 kr.
  • Skattepligtig indkomst i mellemperioden udgør -185.000 kr.

Beregning af aktieskat for mellemperioden

Beløb

Aktieindkomst

150.000

Negativ skattepligtig indkomst, dog højst positiv aktieindkomst

-150.000

Beregningsgrundlag for aktieskat

0

Eksempel 3

Eksemplet viser, hvordan skat beregnes af negativ aktieindkomst.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

  • Dødsfaldet er sket i 2026
  • Aktieindkomsten i mellemperioden udgør -150.000 kr.
  • Skattepligtig indkomst er positiv.

Beregning af negativ aktieskat for mellemperioden

Beløb

27 pct. af 79.400

-21.438

42 pct. af (79.400 - 150.000)

-29.652

Aktieskat, der trækkes fra skat af skattepligtig indkomst, dog højst med et beløb svarende til skat af skattepligtig indkomst

-51.090

Indeholdt udbytteskat

Hele den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 indgår som foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se dødsboskattelovens § 16, stk. 2.

Det er forskelligt fra de almindelige regler for personer, hvor kun indeholdt udbytteskat af aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår som foreløbig indkomstskat.

Se også

Se afsnit C.E.3.2.4.2 om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i mellemperioden.

Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter dødsboskattelovens § 62, fordobles beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Det gælder ved beregning af både positiv og negativ skat af aktieindkomst. Se dødsboskattelovens § 16, stk. 4.

Førstafdøde havde også særeje, der er skiftet

Når førstafdøde

  • også har haft særeje, der er skiftet i forbindelse med dennes død, og
  • der er sket skatteansættelse for mellemperioden eller bobeskatningsperioden for særboet, hvori er brugt af grundbeløbet efter personskattelovens § 8 a, stk. 1

reduceres det nu skiftede dødsbos dobbelte grundbeløb med den del, der er brugt i særboet. Se personskattelovens § 67, stk. 7.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår, hvor den dobbelte beløbsgrænse skal bruges ved beregningen.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

  • Dødsfaldene er sket i 2026.
  • Skattepligtig indkomst i mellemperioden er positiv.
  • Aktieindkomsten i mellemperioden udgør -300.000 kr.

Beregning af negativ aktieskat for mellemperioden

Beløb

27 pct. af 79.400 x 2

-42.876

42 pct. af ((79.400 x 2) - 300.000)

-59.304

Aktieskat, der trækkes fra skat af skattepligtig indkomst, dog højst med et beløb svarende til skat af skattepligtig indkomst

-102.180

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.