Dette afsnit handler om
Reglerne om renter af overskydende skat eller restskat omfatter dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Se afsnit C.E.3 om dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.
Renter af overskydende skat eller restskat for mellemperioden eller bobeskatningsperioden beregnes efter opkrævningslovens § 7, stk. 2. Se rentesatsens størrelse for hvert kalenderår i afsnit C.E.15.2.
Når
skal Skattestyrelsen beregne renter af den overskydende skat.
Renterne beregnes fra den 1. i den anden kalendermåned efter udskrivningsdatoen for skatteberegningen og indtil udbetaling sker.
Se dødsboskattelovens, § 89, stk. 4.
Når dødsboet ikke har betalt restskat for
senest den 20. i den måned, hvor restskatten forfalder, beregner Skattestyrelsen renter af beløbet.
Renterne beregnes fra den 1. i den anden kalendermåned efter udskrivningsdatoen for skatteberegningen, og indtil betaling sker.
Se dødsboskattelovens § 89, stk. 7.
Renter, der efter kildeskattelovens § 63 skal
skal for dødsåret og senere indkomstår opgøres og opkræves sammen med mellemperiodeskat eller dødsboskat.
Når
fordeles rentebeløbet mellem de to dødsboer.
Fordelingen sker forholdsmæssigt efter summen af den skattepligtige indkomst og aktieindkomsten, der indgår i hvert af de to dødsboers mellemperiode eller bobeskatningsperiode.
Se dødsboskattelovens § 89, stk. 6.
Når dødsboet er fritaget for beskatning, skal der dog hverken opgøres eller opkræves renter, medmindre der sker afsluttende skatteansættelse af mellemperioden.
Når en skatteberegning for
bliver ændret, beregner Skattestyrelsen renter af forskellen mellem skatteberegningerne.
Når en ændret skatteberegning medfører, at dødsboet skal betale yderligere
skal dødsboet betale renter af det yderligere beløb, beregnet fra den 1. i den anden kalendermåned regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning. Se dødsboskattelovens § 89, stk. 8.
I SKM2022.507.HR fandt Højesteret, at der ikke er hjemmel i dødsboskatteloven til at fravige bestemmelserne om forrentning sådan, at der ikke skulle betales renter i perioden efter, at skattemyndighederne tilbagebetalte den opkrævede mellemperiodeskat som følge af, at myndighederne ikke havde fået medhold i Landsskatteretten. Højesteret fandt endvidere, at det ikke var i strid med forvaltningsretlige principper eller andre regler, at skattemyndighederne i forbindelse med tilbagebetalingen afslog at modtage frivillig indbetaling af mellemperiodeskatten med forbehold om tilbagebetaling, hvis domstolene kom til samme resultat som Landsskatteretten.
Når en ændret skatteberegning medfører, at overskydende skat, der allerede er udbetalt efter
nedsættes eller bortfalder, skal dødsboet betale renter af beløbet, beregnet fra den 1. i den anden kalendermåned regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning. Se dødsboskattelovens § 89, stk. 9.
Medfører en ændret skatteberegning, at en tidligere beregnet restskat for
nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten eller dødsboskatten er nedsat med. Beløbet forrentes fra den først foretagne skatteberegning og indtil udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning. Se dødsboskattelovens § 89, stk. 10.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at renteberegning kun skal ske, når den ændrede skatteberegning vedrører samme periode som i den første skatteberegning, fx når højere myndighed har ændret den skattepligtige indkomst eller aktieindkomsten i mellemperioden eller bobeskatningsperioden.
Modsat skal der ikke ske renteberegning, når en ændret skatteberegning vedrører en afvigende periode i forhold den første skatteberegning. Fx skal der ikke beregnes renter, når
Se afsnit C.E.6.1 om den skattemæssige behandling af et genoptagelsesbo.
Når en skatteberegning for mellemperioden ophæves, fordi dødsboet ikke er fritaget for beskatning, får dødsboet en skatteberegning for bobeskatningsperioden fra Skattestyrelsen.
De skatter for mellemperioden, som Skattestyrelsen har
vil indgå i skatteberegningen for bobeskatningsperioden. Se dødsboskattelovens § 18 og afsnit C.E.3.2.7.1 om ophævelse af beskatningen i mellemperioden, når dødsboet ikke er skattefritaget.
Skattestyrelsen beregner ikke renter for tiden mellem den oprindelige skatteberegning for mellemperioden og skatteberegningen for bobeskatningsperioden. Det gælder, uanset om skatteberegningen for bobeskatningsperioden resulterer i udbetaling eller opkrævning af skat. Se dødsboskattelovens § 89, stk. 11.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteret | ||
| SKM2022.507.HR | Den 10. maj 2014 solgte A sin ejendom til sine fem døtre for 1.615.000 kr. svarende til den seneste offentlige vurdering fratrukket 15 pct. Døtrene, som ifølge aftalen skulle overtage ejendommen den 30. juni 2014, videresolgte den 21. maj 2014 ejendommen til en kommune for 5 mio. kr. med overtagelse den 1. juli 2014. Sagen angik, om skattemyndighederne skulle respektere værdiansættelsen på 1.615.000 kr. på grundlag af 15 pct.s-reglen i det dagældende værdiansættelsescirkulære (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gave-afgiftsberegning). Hvis værdien ikke skulle ansættes efter 15 pct.’s-reglen, var der spørgsmål om bl.a., hvorvidt skattemyndighederne havde krav på renter af krav efter boafgiftsloven og dødsboskatteloven i perioden efter, at Skatteministeriet som følge af Landsskatterettens afgørelse i sagen havde tilbagebetalt den opkrævede gaveafgift og mellemperiodeskat. Højesteret tiltrådte af de grunde, som landsretten havde anført, at skattemyndighederne var berettigede til at fastsætte ejendommens handelsværdi til 5 mio. kr. Det var heller ikke efter det, der var fremlagt for Højesteret, godtgjort, at der forelå en fast administrativ praksis for, at en værdiansættelse, der ikke afviger mere end 15 pct. fra den kontante ejendomsværdi, altid skulle lægges til grund af skattemyndighederne på gaveområdet. Højesteret tiltrådte herudover, at overdragelsen af ejendommen ikke var omfattet af KSL § 33 C om succession ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, og at dette ikke kunne føre til, at ejendommen ansås for overraget direkte fra A til kommunen. Om spørgsmålet om forrentning af kravet fandt Højesteret ligesom landsretten, at der ikke var hjemmel i boafgiftsloven og dødsboskatteloven til at fravige bestemmelserne sådan, at der ikke skulle betales renter i perioden efter, at skattemyndighederne tilbagebetalte den opkrævede gaveafgift og mellemperiodeskat som følge af, at myndighederne ikke havde fået medhold i Landsskatteretten. Desuden fandt Højesteret, at det ikke var i strid med forvaltningsretlige principper eller andre regler, at skattemyndighederne i forbindelse med tilbagebetalingen afslog at modtage frivillig indbetaling af beløbene med forbehold om tilbagebetaling, hvis domstolene kom til samme resultat som Landsskatteretten. | Tidligere instanser: |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.