Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboets indkomst afgrænses, når afdøde efterlader sig både delingsformue og særeje.
Afsnittet indeholder:
Reglen omfatter dødsboer, hvor afdøde efterlader sig både delingsformue og særeje, der begge bliver skiftet.
Dødsboernes indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboerne, og som er inddraget under skiftet. Se dødsboskattelovens § 4, stk. 1.
Ved dødsfaldet opstår to dødsboer:
Se dødsboskattelovens § 4, stk. 4, 1. pkt.
Se afsnit C.E.14 om definition af delingsformue og særeje.
Ved indtægter og udgifter forstås ikke kun løbende indtægter såsom formueafkast og løbende forfaldne udgifter, men også gevinst og tab ved dødsboernes afståelse af aktiver og afvikling af passiver.
Hvis de to dødsboer indgår i en fælles skiftebehandling, anses afdøde alene for at have efterladt sig ét dødsbo. Se dødsboskattelovens § 4, stk. 4, 2. pkt.
Afdødes fuldstændige særeje kan helt eller delvis blive inddraget under fællesboet. Dette kan i visse tilfælde være nødvendigt for at opfylde et regulerings- eller misbrugskrav, jf. kapitel 11 i lov om ægtefællers økonomiske forhold. Andelen af det fuldstændige særeje medregnes i det tilfælde til fællesboet. Reglen er derfor en omfordelingsregel mellem særboet og fællesboet. Se dødsboskattelovens § 4, stk. 5.
Se også afsnit C.E.14 om definition af regulerings- eller misbrugskrav, jf. kapitel 11 i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Reglen finder tilsvarende anvendelse, når opfyldelsen af et vederlagskrav nødvendiggør inddragelse af den længstlevende ægtefælles fuldstændige særeje under den længstlevende ægtefælles bodel. Se dødsboskattelovens § 96, stk. 1, 3. pkt.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.