Indhold

Dette afsnit beskriver afgrænsningen af dødsboets indkomst i forhold til en længstlevende ægtefælle.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer og personer omfattet af reglen
• Regel
• Udlodning af længstlevende ægtefælles formue til andre arvinger.

Dødsboer og personer omfattet af reglen

Reglen omfatter

• et dødsbo, der bliver skiftet i forbindelse med dødsfaldet, og hvor afdøde var gift
• længstlevende ægtefælle, hvor afdødes bo bliver skiftet i forbindelse med dødsfaldet.

Regel

Dødsboets indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet. Se dødsboskattelovens, § 4, stk. 1.

Når afdøde var gift ved dødsfaldet, forstås ved formue, der er inddraget under skiftet, kun afdødes aktiver og passiver. Se dødsboskiftelovens kapitel 17 om den længstlevende ægtefælles

• rådighed over sin del af fællesformuen under skiftet
• pligt til at udarbejde en opgørelse over samtlige sine aktiver og passiver med angivelse af, om disse er delingsformue eller fuldstændigt særeje.

Den længstlevende ægtefælles indkomstskattepligt omfatter egne indtægter og udgifter uafhængig af beskatningen af dødsboet. Dette gælder også for indtægter og udgifter, der vedrører den længstlevende ægtefælles andel af ægtefællernes hidtidige delingsformue og den længstlevende ægtefælles særeje - både fuldstændige særeje og skilsmissesæreje. Se dødsboskattelovens § 42, stk. 1.

Bemærk

Ved indtægter og udgifter forstås ikke kun løbende indtægter såsom formueafkast og løbende forfaldne udgifter, men også gevinst og tab ved henholdsvis dødsboets salg og udlodning og længstlevende ægtefælles salg af aktiver og indfrielse af gæld.

Udlodning af længstlevende ægtefælles formue til andre arvinger

Når den længstlevende ægtefælles aktiver udloddes til andre arvinger eller legatarer, skal gevinst og tab, der vedrører selve udlodningen, indgå i dødsboets indkomst og ikke i den længstlevende ægtefælles indkomst.

Se

• dødsboskattelovens § 4, stk. 2, om dødsboets skattepligt af gevinst og tab.
• dødsboskattelovens § 42, stk. 2, om at den længstlevende ægtefælle er ikke skattepligtig af gevinst og tab.

Bemærk

Den længstlevende ægtefælle kan i forbindelse med boslodsudvekslingen vælge at afstå egne aktiver (hidrørende fra bodel eller skilsmissesæreje) til de øvrige arvinger og legatarer efter afdøde.

Det er uden betydning, om gevinst eller tab ved udlodningen konkret er skattepligtig, eller om der ikke sker beskatning, fordi

• dødsboet som sådant er fritaget for beskatning. Se dødsboskattelovens § 6
• udlodningen sker med succession. Se dødsboskattelovens § 36. Opdeling af ægtefællernes formue - dødsboskattelovens § 4, stk. 3

Opdelingen af ægtefællernes formuer efter dødsboskattelovens § 4, stk. 1 og 2, forudsætter som nævnt, at det kan fastslås, til hvilken ægtefælles formuesfære et konkret aktiv eller passiv hører. Konkrete tvivlsspørgsmål afgøres efter dødsboskattelovens § 4, stk. 3.

Dødsboskattelovens § 4, stk. 3 og dødsboskiftelovens § 76 

Efter reglerne i dødsboskattelovens § 4, stk. 3, skal den skattemæssige opdeling følge den opdeling, som dødsboet og den længstlevende ægtefælle foretager i henhold til dødsboskifteloven, og som forudsætningsvis følger de familieformueretlige ejerforhold. Det er således fordelingen i boopgørelsen og den i dødsboskiftelovens § 76 nævnte opgørelse af den længstlevende ægtefælles aktiver og passiver, der lægges til grund.

Bestemmelsen i § 4, stk. 3, stemmer overens med hovedprincipperne i kildeskattelovens § 24 A, hvorefter positive og negative kapitalindkomstposter i ægtefællernes levende live skal fordeles efter, hvem aktivet eller passivet skal henregnes til efter ægteskabslovgivningen.

Kontrol af opdeling

Hvis Skattestyrelsen konstaterer, at formuefordelingen i en boopgørelse afviger fra den, man måtte forvente ud fra ægtefællernes oplysningsskemaer, har Skattestyrelsen mulighed for at gøre skifteretten opmærksom herpå. Skifteretten kan da som opfølgning herpå afkræve dødsboet og den længstlevende ægtefælle dokumentation for, at opdelingen er foretaget korrekt, jf. herved bl.a. DSL § 76, stk. 2. Dokumenteres det, at opdelingen er foretaget korrekt, vil Skattestyrelsen efter omstændighederne kunne drage konsekvensen af, at skatteansættelserne af ægtefællerne i de forudgående indkomstår er foretaget på ukorrekt grundlag.

Se også

Se også afsnit C.E.14 om definition af bodel, boslod og boslodsudveksling.