Afsnittet handler om de forhold og formelle regler, der skal iagttages, når Gældsstyrelsen som restanceinddrivelsesmyndighed indgiver konkursbegæring mod en skyldner.
Afsnittet indeholder:
Restanceinddrivelsesmyndigheden forestår inddrivelse af gæld til det offentlige, med de undtagelser der fremgår af gældsinddrivelsesloven. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 1.
Når en fordring er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, overtager restanceinddrivelsesmyndigheden fordringshavers kreditorbeføjelser. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden overtager samtlige rettigheder, der er tilknyttet de enkelte fordringer, herunder retten til at indgive konkursbegæring.
Se også G.A.1.2.2 Opgaver og kompetencer i forbindelse med inddrivelsesarbejdet.
►Gældsstyrelsens advokatpanel nedlægges pr. 1. juli 2026. Gældsstyrelsen overgår fra denne dato til i stedet at indstille de faste kuratorer, som skifteretterne har udnævnt i medfør af konkurslovens § 107 a, stk. 5. Bestemmelsen er indsat ved § 1, nr. 3 i lov nr. 1767 af 29. december 2025.◄
Når restanceinddrivelsesmyndigheden har indgivet konkursbegæringen, lader skifteretten den forkynde for skyldneren, og indkalder skyldner til at give møde i skifteretten. Se konkurslovens § 23, stk. 2. Forkyndelse kan undlades, hvis skyldner på anden måde er blevet bekendt med begæringen. Se konkurslovens § 23, stk. 3.
Konkursbegæringen bortfalder, hvis fordringshaveren udebliver fra mødet i skifteretten. Se konkurslovens § 23, stk. 4.
Udebliver skyldneren fra mødet, kan dette tillægges processuel skadevirkning, så fordringshaverens anbringender af skifteretten anses for rigtige. Skifteretten kan dog i stedet bestemme, at skyldneren skal fremstilles ved politiets foranstaltning. Se konkurslovens § 23, stk. 5.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.