Selskabsret

Inden for selskabsretten findes flere muligheder for valg af selskabsform, struktur m.v. Det kan være vanskeligt at træffe det rigtige valg – én model kan være god for iværksætteren, en anden model vil være uhensigtsmæssig for håndværkeren.

Københavns kanal set oppe fra

Valg af anpartsselskab, aktieselskab eller partnerselskab? I TVC Advokatfirmas afdeling for selskabsrådgivning har medarbejderne det fulde overblik over selskabsrettens muligheder og faldgruber. Vi står klar til at hjælpe dig og din virksomhed med valg af en juridisk og forretningsmæssig selskabsmodel.

Det er i dag muligt at etablere en selskabsstruktur inden for få dage, men vi erfarer ofte, at virksomhedsejeren eller iværksætteren overser forhold eller vælger løsninger, der ikke er tilpasset netop deres forretningsidé. Via vores mangeårige erfaring og strukturerede tilgang sikrer vi, at du vælger den rette selskabsform og skattemæssige bedste løsning.

I TVC har vi blik for detaljen, og vi har erfaring med løsning af udfordringerne, når de opstår. Vi hjælper dig med ejeraftaler, koncernopbygning samt fordele og ulemper ved forskellige virksomhedsstrukturer og selskabsformer. Vi har stor erfaring med omstruktureringer, fusioner og spaltninger. Derudover har vi også stor erfaring med rådgivning af ledelsen og af det kriseramte selskab.

Vi bistår naturligvis også med stiftelser og kapitalændringer samt påtager os bestyrelses- og dirigenthverv.  Du er altid sikret specialistrådgivning i alle selskabsrettens områder.

Vi er altid opdateret på gældende lovgivning og ny praksis. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige specialister i TVC Advokatfirma og kan altid trække på kollegaer i firmaets øvrige afdelinger, herunder advokater, der har speciale inden for skatter og afgifter.

I TVC Advokatfirma er høj service og tilgængelighed en topprioritet, og vi er klar til at levere vores bedste ydelse, i takt med at klienternes behov opstår.