Principiel dom om skønsmæssig indkomstforhøjelse

Byretten i Helsingør har ved dom af den 12. januar 2018 givet skatteyderen medhold i en sag om en skønsmæssig indkomstforhøjelse. Dommen fastslår, at SKAT ikke alene kan basere skønsmæssige indkomstforhøjelser på gennemsnitstal fra Danmarks Statistik og illustrerer, at SKAT relativt ofte begår fejl i sager om skønsmæssige indkomstforhøjelser.

15-01-2018 | Skatter og afgifter

I den konkrete sag havde den pågældende skatteyder ikke indgivet nogen selvangivelse, hvorfor SKAT havde foretaget en skønsmæssig indkomstforhøjelse.

Den reelle tvist for byretten var det grundlag, som SKAT havde benyttet for den skønsmæssige ansættelse. SKAT havde således baseret den skønsmæssige forhøjelse på tal fra Danmarks Statistik, hvilket ofte benyttes af SKAT i sager om skønsmæssige indkomstforhøjelser.

Skatteyder gjorde herfor gældende, at man ikke alene kan basere størrelsen af en skønsmæssig indkomstforhøjelse på tal om gennemsnitsforbrug, da et gennemsnitstal jo typisk dækker over betydelige variationer.

Byretten anførte bl.a. følgende:

"...Skat har udøvet skønnet på grundlag af oplysning fra Danmarks Statistik hvorefter en gennemsnitsfamilie med børn (antal ikke specificeret) i 2009 havde et privatforbrug på 447.813 kr. Af Skats juridiske vejledning, der findes på Skat.dk, fremgår under pkt. A.B.5.3.3, at "Skat skal som led i påvisningen eller sandsynliggørelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de indkomstår, hvor en ændring af indkomstansættelsen aktuelt er på tale, endvidere vise sammenhængen mellem den skattepligtiges privatforbrug for det eller de aktuelle indkomstår og størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de foregående indkomstår. Dog forudsat at Skat kan fremskaffe de fornødne oplysninger..."

Retten må forstå det på den måde, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, der formentlig kan dække over betydelige variationer. Skønnet bør i stedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed/ i privatforbrug i det/de foregående år.(Såfremt dette er muligt).

I det konkrete privatforbrug, som sagsøger har haft i det foregående år vil det således indgå f.eks., at sagsøger ikke har haft udgift til børneinstitution, men på den anden side, at sagsøger har 3 børn, hvor gennemsnittet formentlig er lavere. Tilsvarende har sagsøgers forældre formentlig bidraget til husholdningen, men til gengæld har der været 2 personer mere, der skulle have kost og logi. Retten finder det herefter rigtigst, at Skat får mulighed for at foretage denne vurdering. Sagsøgers subsidiære påstand tages derfor til følge.

Efter sagens udfald bør sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøger. I dette beløb indgår retsafgift 4.000 kr., udlæg til tolk 1.025 kr. og et skønsmæssigt fastsat beløb til dækning af sagsøgers udgift til advokat på 37.500 kr. incl. moms, ialt 42.525 kr."

Dommen synes at være principiel i forhold til, at SKAT ikke alene kan basere skønsmæssige indkomstforhøjelser på gennemsnitstal fra Danmarks Statistik. Dommen illustrerer endvidere, at SKAT relativt ofte begår fejl i sager om skønsmæssige indkomstforhøjelser, hvorfor der som skatteyder ofte kan være grundlag for at føre sådanne sager.

Har du behov for hjælp til en skattesag?

Såfremt du måtte blive involveret i en skattesag og ønsker en nærmere, uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte advokat Torben Bagge, der er leder af skatteprocesafdelingen i TVC Advokatfirma.

Klik her for at læse mere om fokusområdet skatteproces og de muligheder, du eller din virksomhed har for at videreføre en skatte- eller afgiftssag.

Læs mere