Straffesager afledt af skat, moms og andre afgifter

Det er ikke længere ualmindeligt, at en afsluttet kontrolsag efterfølgende oversendes til Skattesagsenhederne hos Skattestyrelsen for en vurdering af, om der er grundlag for en sanktion. En sådan oversendelse skal tages meget seriøst, da det kan have store konsekvenser, og en skatte- og afgiftsyder bør næsten undtagelsesvist altid lade sig bistå af en kompetent forsvarer.

Advokat foran vestre landsret med computer

En straffesag hos Skattesagsenhederne opstår typisk efter en afsluttet kontrolsag, der fører til en ændring af skat, moms eller afgifter, og hvor Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen, efterfølgende meddeler, at nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene måske er overtrådt, hvorfor sagen oversendes til Straffesagsenhederne.

Der er tale om særlige afdelinger i Skattestyrelsen, som er specialiseret i skatte- og afgiftsstrafferet. Afdelingerne er spredt geografisk rundt omkring i hele landet, herunder København, Odense, Aarhus og Viborg.

Det er muligt at påklage den afgørelse, som Skattestyrelsen måtte have truffet vedrørende den pågældende ændring af skat, moms eller afgifter, men det er ikke muligt at påklage afgørelsen om, at sagen bliver sendt til ansvarsvurdering.

Vurderingen hos Straffesagsenhederne

Det er herefter i første omgang op til en af Skattestyrelsens Straffesagsenheder at vurdere, om der er grundlag for at pålægge en straf. Nogle sager vil kunne blive afsluttet med en administrativ straffesag hos Skattestyrelsen, og andre vil i forbindelse med Straffesagsenhedernes gennemgang af kontrolsagen blive videregivet til politiet – det vil afhænge af de involverede beløb og sagens karakter i øvrigt.

Rejses der en administrativ straffesag, modtager skatteyderen en skrivelse, som typisk har overskriften ”Du er sigtet, og vi vil gerne holde et møde med dig”.

Bliver du sigtet, tildeles du nogle særlige rettigheder, der har til hensigt at beskytte dig, herunder at du eksempelvis ikke har pligt til at udtale dig i straffesagen, uanset om Skattestyrelsen gerne vil holde et møde med dig.

Derudover har du også ret til at få beskikket en forsvarer, eller du kan beslutte dig for at få en privatantaget valgt forsvarer, som får adgang til forsvarsgenparterne i straffesagen.

Hvilke overvejelser skal der gøres i forbindelse med en sigtelse?

Det vil altid være en konkret vurdering, hvad der skal ske i en skattestraffesag, men det bør nøje overvejes, hvorvidt det ikke er hensigtsmæssigt at tage imod invitationen til et møde med Skattestyrelsen.

Omvendt er det ofte meget vigtigt, at der finder en grundig forberedelse sted forud for dette møde, hvilket efter vores anbefaling bør ske i samråd med en forsvarer, som har adgang til forsvarsgenparterne.

Derudover er det vigtigt at få en dialog om, hvorvidt der er oplysninger, som skal tilvejebringes forud for mødet, som det må forudsættes, at Skattestyrelsen ikke er bekendt med, som og kan føre til, at sigtelsen eventuelt opgives, eller at en sanktion begrænses.

Få hjælp af en af landets førende afdelinger for skatte- og afgiftssager

TVC Advokatfirma har en af landets største afdelinger for førelse af skatte- og afgiftssager. Skatteafdelingen består pt.af over 20 jurister. Vi hjælper såvel skatteydere som professionelle rådgivere med at føre skatte- og afgiftssager hos Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen og Motorstyrelsen, Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene, Landsskatteretten og domstolene.

Vi har således kompetencerne og erfaringsgrundlaget for at hjælpe dig eller din virksomhed, hvis der fremsendes en sigtelse, eller hvis der måtte være udsigt til en sag hos Straffesagsenhederne.

Vi giver dig altid et uforpligtende bud på den rette strategi, herunder drøfter vi de relevante rettigheder, du har, som sigtet. Du skal blot kontakte os, hvorefter du vil få en gratis vurdering om:

  • mulighederne for at opnå et gunstigt resultat i sagen
  • de omkostningsmæssige aspekter ved at føre sagen, herunder muligheden for en beskikket eller valgt forsvarer
  • hvilke konsekvenser sagen får for dig eller din virksomhed


Du er i den forbindelse også meget velkommen til at udfylde vores kontaktformular, hvorefter du hører fra os.

Selvom mange skatte- og afgiftssager ofte håndteres som administrative straffesager, vil nogle sager overgives til politiet, hvilket igen er en anden proces, som vi tillige kan håndtere i kraft af vores speciale indenfor Økonomisk kriminalitet.



Nyheder