Har du eller din virksomhed fået en henvendelse fra Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen, eller er blevet involveret i en skatte- eller afgiftssag, er det vigtigt, at den bliver håndteret korrekt. TVC Advokatfirmas skatteafdeling har siden 1988 udviklet sig til at være blandt de største og førende skatteafdelinger i Danmark.
Med pt. over 20 jurister har Skatteafdelingen på alle relevante skatteretlige områder en eller flere personer, der har særlig indsigt inden for netop det pågældende område.
Det gælder naturligvis om at undgå tvister med Skattestyrelsen, men hvis en konkret skatte- eller afgiftssag opstår, skal det bedste resultat opnås. Al erfaring viser, at udfaldet af en dialog og en eventuel sag mod Skattestyrelsen er meget afhængigt af en gennemtænkt sagshåndtering.
I et retssamfund bør skatte- eller afgiftsyder få ret, hvis skatte- eller afgiftsyder har ret. Sådan er det imidlertid ikke i skatte- og afgiftssager, hvor udfaldet derimod er meget afhængigt af den måde, hvorpå sagen håndteres, herunder at den bedste strategi bliver lagt tidligt i forløbet. Dette kan TVC Advokatfirmas skatteafdeling hjælpe med.
Få hjælp af en af landets førende afdelinger for skatte- og afgiftssager
TVC Advokatfirma har en af landets største afdelinger for førelse af skatte- og afgiftssager. Skatteafdelingen består pt. af over 20 jurister. Vi hjælper såvel skatteydere som professionelle rådgivere med at føre skatte- og afgiftssager hos Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen og Motorstyrelsen, Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene, Landsskatteretten og domstolene.
Skatteafdelingen er derfor i besiddelse af et stort erfarings- og vidensgrundlag, der sikrer høj kvalitet samt effektiv førelse af din skatte- eller afgiftssag.
Skatteadvokaterne i TVC Advokatfirma håndterer løbende mere end 1.500 skatte- og afgiftssager på alle niveauer i systemet, herunder både mindre og større skatte- og afgiftssager samt meget store og komplekse sager. Dette for både privatpersoner og erhvervsvirksomheder.
Skatte- og afgiftssagerne handler både om indkomstskat, moms, afgifter og told. Derudover håndterer vi potentielle strafferetlige følger ved overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, idet såvel private som virksomheder skal være opmærksomme på risikoen for en eventuel efterfølgende straffesag.
Vores høje specialisering sikrer rådgivning på et højt niveau til en konkurrencedygtig pris. Derudover har vi naturligvis stor indsigt i de gældende regler om omkostningsgodtgørelse, hvorefter staten for hovedparten af skatte- og afgiftssager betaler minimum 50 % af udgifterne til vores bistand, ligesom der i tilfælde er mulighed for af få dækket udgifterne med 100 %.
Har Skatteforvaltningen skrevet til dig eller din virksomhed?
Hvis du eller din virksomhed har modtaget en henvendelse fra Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen, eller er blevet direkte involveret i en skatte- eller afgiftssag, tilbyder vi en uforpligtende vurdering af denne.
Vi giver dig altid et uforpligtende bud på den rette strategi – uanset om det vedrører rådgivning eller førelse af skatte- og afgiftssager. Vores erfaring baseret på håndtering af tvister med Skatteforvaltningen siden TVC Advokatfirmas etablering i 1988 tilsiger, at dette er afgørende for at opnå det bedst mulige resultat.
Du skal blot kontakte os, hvorefter du vil få en gratis vurdering om:
Du er i den forbindelse også meget velkommen til at udfylde vores kontaktformular, hvorefter du hører fra os.