Skat ved K/S investeringer

Skattestyrelsen har gennem mange år haft stort fokus på deltagere i K/S investeringsprojekter. Såfremt du skal sælge dine K/S andele, eller jeres K/S skal sælge aktivet i kommanditselskabet, bør du søge rådgivning i forhold til at blive stillet bedst muligt skattemæssigt.

Der har været ført en række sager omkring opgørelse af afskrivningsgrundlag, hvor hovedproblemstillingen har været, hvorvidt udbyderhonorar har kunnet tillægges afskrivningsgrundlaget for det givne aktiv i K/S’et – eksempelvis en investeringsejendom eller en vindmølle. Højesteret har ved flere domme fastslået, at det ikke er muligt at tillægge udbyderhonorar ved opgørelse af afskrivningsgrundlaget.

Efterfølgende har der været en række sager i forbindelse med avanceopgørelsen ved salget af enten K/S andelene eller aktivet i K/S’et. Vi har i denne sammenhæng vundet en principiel sag ved Vestre Landsret, hvor landsretten har givet medhold i, at udgifterne til udbyderhonorar delvist kunne fragå ved opgørelsen af afståelsessummen ved avanceopgørelsen. Dette betød, at en del af avancen blev skattefri for investorerne.

Skattestyrelsen har de senere år haft fokus på at kontrollere opgørelsen af kommanditisters fradragskonto ved K/S investeringer, herunder i forhold til om kautionsforpligtelser øger fradragskontoen. Det er således, at hver enkelt K/S investor skal føre en fradragskonto, hvorefter investorerne ikke kan få større skattemæssigt fradrag end svarende til deres reelle hæftelse i K/S projektet.

Derudover har Skattestyrelsen fokus på de skattemæssige konsekvenser i de tilfælde, hvor K/S investorer har opnået gældseftergivelse i forbindelse med udtrædelse af et K/S projekt.

Har du spørgsmål til opgørelsen af din fradragskonto, eller står du foran en gældseftergivelse i forbindelse med udtræden af et K/S projekt, kan vi hjælpe dig med at opnå den bedst mulige skattemæssige position.

Vi har indenfor vores speciale Skatter og afgifter særlige fokusområder, herunder eksempelvis skatte- og afgiftsager.

Klik her hvis du ønsker at læse mere om vores viden på dette område, herunder om muligheden for en gratis vurdering.

Nyheder