Skat ved til- og fraflytning

Uanset om du er tilflytter eller fraflytter kan der opstå et behov for konkret skattemæssig rådgivning og assistance.

Typisk kommer det bag på skatteyder, at ophøret af skattepligt i praksis kræver en fuldstændig fraskrivelse af rådigheden over helårsboliger i Danmark, hvilket i konkrete sager ligeledes kan omfatte sommerhuse.

Vi fører løbende en række sager, hvor SKAT har anlagt det synspunkt, at skatteyders skattepligt til Danmark ikke er ophørt i forbindelse med en fraflytning.

Hvis du er i gang med at flytte fra Danmark og ønsker sikkerhed for, at SKAT ikke efterfølgende rejser en skattesag mod dig, står vi klar til at rådgive dig. I mange tilfælde er det en god idé at indhente et bindende svar fra SKAT, der kan forebygge en eventuel senere skattesag.

Er sagen allerede opstået, kan vi naturligvis også assistere dig med at føre denne. Vores rådgivning tager naturligvis udgangspunkt i din specifikke situation.