De menneskelige hensyn og behov er i fokus ved rådgivning om familiens juridiske udfordringer, som omfatter testamente, ægtepagt, fremtidsfuldmagter, separation og skilsmisse, bodeling og dødsbosbehandling.
I dag er det helt sædvanligt, at de fleste par starter med at leve ”papirløst” for senere at gifte sig. Desværre ender mange ægteskaber i separation og skilsmisse, og de papirløse når ikke at blive gift, før de ophæver samlivet. Lovgivningen er kun i begrænset omfang tilpasset disse familiemønstre, og derfor kræver familielivet tilrettelæggelse og aftaler mellem parterne.
Hos TVC Advokatfirma fokuserer vi på at finde den rigtige løsning for den enkelte familie ud fra hver families konkrete behov. Vi har mangeårig erfaring og ekspertise inden for skilsmisser, bodelinger og dødsboer, og vi har en autoriseret bobehandler og bobestyrer.
Nedenfor kan du få et overblik over, hvordan vi kan rådgive dig, og hvem af vores specialister, du kan kontakte.