A.D.7.3 Dækningsrækkefølge på NYA (ny aftale konto)

A.D.7.3 Dækningsrækkefølge på NYA (ny aftale konto)

►Krav omfattet af OPKL Kap 4 opkræves via opkrævningssystemerne "SAP38" og "Ny aftale konto (NYA)". Der er ikke fastsat regler i opkrævningsloven, der regulerer dækningsrækkefølgen for disse krav.

Som følge af en samlet vurdering, der både tager hensyn til, hvor "byrdefuld" en fordring er for debitor og kreditors interesser i øvrigt, har skattestyrelsen fastsat, at dækningsrækkefølgen for krav, som debitor ikke har øremærket ved indbetalingen, er følgende:◄

  1. Administrative ordens- og takstbøder, tvangsbøder
  2. Periodiske motorkrav (vejbenyttelsesafgift, vægtafgift, brændstofforbrugsafgift og CO2-baseret afgift) og registreringsafgift
  3. Andre krav, med dækning af ældste krav først (FIFO)
    1. Gebyrer (omkostninger)
    2. Renter
    3. Hovedkrav

►Bemærk◄

►Når der skal foretages dækning af et krav i medfør af den anførte dækningsrækkefølge, skal Skattestyrelsen først dække omkostninger, dernæst rente og efterfølgende hovedkravet.

Vedrørende FIFO bemærkes, at en forskel i rentefoden på flere fordringer er tilstrækkelig til at begrunde, at kreditor skal afskrive på den højestforentede fordring først, dog således at der kan afskrives på forfaldne renter på andre fordringer forud for restgælden på den højest forrentede fordring.◄

►Se også◄

  • afsnit A.D.7.4, dækningsrækkefølge på skattekontoen.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.