H.A.2.2.6.1 Arealer i byzone og sommerhusområde - planlagt til anden anvendelse

H.A.2.2.6.1 Arealer i byzone og sommerhusområde - planlagt til anden anvendelse

Indhold

Dette afsnit omhandler kategorisering af ejendomme med arealer i byzone og sommerhusområde, der efter planforholdene kan anvendes til andet end landbrug.

Kategoriseringen foretages på baggrund af ejendommens samlede karakter og anvendelse. Det er som udgangspunkt uden betydning for kategoriseringen, om et areal ifølge planforholdene, fx en lokalplan, lovligt kan anvendes til helårsbeboelse, industriområde osv. Det betyder eksempelvis, at et areal i byzone, som drives med landbrugsafgrøder, og som ifølge planforholdene kan udstykkes til helårsgrunde, kategoriseres ud fra ejendommens faktiske anvendelse. I det nævnte eksempel er det jord i omdrift, hvilket som udgangspunkt taler for kategorien landbrugsejendom afhængigt af, om ejendommen er bebygget, ubebygget, intensiviteten af landbrugsdriften, arealets størrelse, om evt. udstykning er påbegyndt osv.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.