Der er indgået en konvention mellem EU og de fælles forsendelseslande om lettelser i samhandelen. De fælles forsendelseslande har dog ikke accepteret EU-proceduren fuldt ud, men de grundlæggende regler for ordningen, kaldet den fælles forsendelsesprocedure, er de samme som i EU-forsendelsesproceduren.
Derfor er reglerne om sondring mellem intern eller ekstern procedure, bilaterale eller multilaterale aftaler om lettelser, toldlukke og administrativ bistand overtaget direkte, hvorimod en række tekniske spørgsmål er behandlet i tillæg til konventionen.
Det er udtrykkeligt fastsat i konventionen, at de fælles forsendelseslandes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med forsendelsesproceduren er de samme som EU's.
Det er et princip, at varer, som transporteres i fælles forsendelse, anses for at være henført under proceduren for EU-forsendelse ved transport inden for EU.
Konventionen fastsætter også, at dokumenter og identifikationsforanstaltninger fra et land har samme retsvirkning som tilsvarende dokumenter eller identifikationsforanstaltninger i de andre lande.
Som et led i EU-Kommissionens handleplan for forsendelse er der etableret et netværk af nationale forsendelseskoordinatorer i alle de lande, der har tiltrådt aftalen om fælles forsendelse.
Derudover er der udpeget regionale forsendelseskoordinatorer ved alle større toldsteder i landene. Koordinatorernes kontaktoplysninger findes på EU's hjemmeside.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.