Indhold

Dette afsnit handler om fratagelse af rådigheden over udlagte aktiver.

Afsnittet indeholder:

• Indledning
• Løsøre
• Værdipapirer og fordringer, for hvilke der er udstedt skriftligt bevis
• Skyldnerens oplysningspligt mv.
• Forholdet til tredjemand.

Indledning

Pantefogeden har i et vist omfang ret til at fratage skyldneren rådigheden over udlagt løsøre og udlagte værdipapirer og fordringer, for hvilke der er udstedt skriftligt bevis. Se retsplejelovens § 523. Bestemmelsen kan også anvendes, hvor der ikke kun er tale om fratagelse af selve det udlagte aktiv, men også om ting mv., som knytter sig til det udlagte aktiv, fx om en udlagt bils nøgler eller papirer.

Løsøre

Pantefogeden kan bestemme, at løsøre, hvori der er foretaget udlæg, skal fratages skyldneren. Se retsplejelovens § 523, stk. 1. Fratagelsen af løsøret kan ske straks under udlægsforretningen, men det kan også ske senere. Se retsplejelovens § 504, nr. 2.

Pantefogeden kan dog ikke fratage skyldneren rådigheden over løsøret i følgende situationer:

• Hvis tredjemands ret er til hinder herfor. Se retsplejelovens § 523, stk. 1. Hvis genstanden fx er købt på kredit med gyldigt ejendomsforbehold.
• Hvis der er underpant i løsøret. Her vil aktivet typisk ►◄ være i skyldnerens besiddelse.
• Hvis der består en håndpanteret eller en tilbageholdsret over genstanden. Her vil aktivet typisk ikke være i skyldnerens besiddelse.
• Hvis der er indgået en afdragsordning med skyldneren, som overholdes. Se retsplejelovens § 525, stk. 1.

Pantefogeden skal fratage skyldneren det udlagte løsøre i de situationer:

• Hvor det skal sælges ved auktion snarest muligt
• Hvor der er risiko for, at skyldneren vil råde uberettiget over løsøret, eller
• Hvor der ikke kan ske en tilstrækkelig registrering af løsøret, fordi der er tale om et varelager eller lignende.

Er udlægsforretningen foretaget uden skyldnerens tilstedeværelse, skal pantefogeden være tilbageholdende med at foretage rådighedsberøvelse, da der ikke er nogen sikkerhed for, at løsøret tilhører skyldneren.

Værdipapirer og fordringer, for hvilke der er udstedt skriftligt bevis

Ved udlæg i værdipapirer og i fordringer, for hvilke der er udstedt skriftligt bevis, skal pantefogeden tage dokumentet i forvaring. Se retsplejelovens § 523, stk. 2.

Det er uden betydning, om det er et omsætningsgældsbrev eller en simpel fordring. Det afgørende er, om der er udstedt et skriftligt dokument.

Skyldnerens oplysningspligt mv.

Skyldneren har pligt til at oplyse, hvor det udlagte aktiv befinder sig. Hvis skyldneren under udlægsforretningen ikke vil oplyse, hvor det udlagte aktiv befinder sig, skal pantefogeden overbringe sagen til fogedretten. Det er herefter op til fogedretten at træffe afgørelse om, hvorvidt skyldneren ved politiets foranstaltning skal tages i forvaring, indtil han indvilger i at opfylde sin pligt. Se retsplejelovens § 497, stk. 2.

Skyldneren skal desuden give pantefogeden adgang til at fjerne det udlagte aktiv. Derimod har skyldneren ikke pligt til aktivt at medvirke ved udleveringen af det udlagte aktiv eller til at transportere det udlagte aktiv til et bestemt sted.

Forholdet til tredjemand

Er det udlagte aktiv i tredjemands besiddelse, kan pantefogeden give tredjemand besked om, at aktivet ikke må udleveres til skyldneren. Se retsplejelovens § 523, stk. 4. Udleverer tredjemand - uanset pantefogedens underretning - det udlagte aktiv til skyldneren, er tredjemand som udgangspunkt ansvarlig for det eventuelle tab, som restanceinddrivelsesmyndigheden lider i den forbindelse. Denne konsekvens skal oplyses i underretningen til tredjemand.