C.A.10.4.1.2.1 Fradrag for efterlønsbidrag

C.A.10.4.1.2.1 Fradrag for efterlønsbidrag

Regel

Medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan fratrække udgifter til bidrag til efterlønsordningen i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Se PBL § 49 A, stk. 1, og lov om arbejdsløshedsforsikring mv. § 77, stk. 4.

Det betyder, at bidrag til efterlønsordningen er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag på linje med bidrag til arbejdsløshedsforsikring. Bidraget kan ikke fratrækkes i den personlige indkomst.

Det følger af de almindelige regler i KSL § 1, stk. 2, og § 2, stk. 9, 2. pkt., sammenholdt med § 2, stk. 1, nr. 9, at der kun er fradrag for efterlønsbidrag for fuldt skattepligtige personer, der ikke hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og for personer, som beskattes efter grænsegængerreglerne.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.