Afsnittet handler om afgift af lotteri udbudt af Danske Lotteri Spil A/S.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit E.A.9.15 for bestemmelser om regnskab og kontrol.
Indehaveren af tilladelse til udbud af lotterier efter SPILL § 6 skal betale gevinstafgift. Afgiften er på 15 pct. af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. Se SPILAL § 2.
Det er kun Danske Spil A/S, der som udgangspunkt kan få Spillemyndighedens tilladelse til at udbyde lotteri. Tilladelsen kan helt eller delvist med ►skatte- og vækstministerens◄ godkendelse overdrages til et af Danske Spil A/S helejet datterselskab. Se SPILL § 6.
Der er udstedt en tilladelse til udbud af lotteri til Danske Spil A/S, som er overdraget til Danske Lotteri Spil A/S. Det er dermed Danske Lotteri Spil A/S, som skal betale afgiften af lotterierne.
De lotterier, som Danske Lotteri Spil A/S har tilladelse til at udbyde, omfatter fx:
Se også SPILL § 5, nr. 2, for en nærmere definition af lotterier.
Der skal betales en afgift på 15 pct. af det gevinstbeløb, der overstiger 200 kr. Se SPILAL § 2.
Ved udbetaling af gevinster til spillerne afrundes det udregnede afgiftsbeløb nedad til nærmeste hele krone. Se SPILAL § 26, stk. 1. Afgiften fradrages i gevinstbeløbet ved udbetalingen til vinderen.
Eksempel
| Beregning | Beløb | |
| Gevinst | 1.825,50 kr. | |
| Afgiftsgrundlag | 1.825,50 - 200 kr. | 1.625,50 kr. |
| 15 % afgift | 1.625,50 x 0,15 kr. | 243,83 kr. |
| Nedrundet afgift hele kr. | 243,00 kr. | |
| Udbetalt gevinst | 1.825,50 - 243 kr. | 1.582,50 kr. |
Afgiftsbeløbet, der skal indbetales vedrørende gevinsten i eksemplet, er 243 kr.
Der skal betales afgift af alle gevinstbeløb over 200 kr. uanset om gevinsten afhentes eller ej. Dog er gevinster på usolgte lodder afgiftsfri og skal derfor ikke medtages på afgiftsanmeldelsen. Se SPILAL § 26, stk. 4. Det er en betingelse for afgiftsfriheden, at Danske Lotteri Spil A/S kan dokumentere, at gevinsterne er faldet på ikke solgte lodder. Dokumentationen kan fx bestå af de usolgte lodder samt gevinstlister. Se også afsnit E.A.9.15 om regnskab og kontrol og afsnit A.B.3.5.3 om regnskab.
Der skal ikke betales afgift af uafhentede lotterigevinster, hvis de efterfølgende bruges igen som gevinster i tilsvarende lotterispil. Se SPILAL § 26, stk. 4.
Afgiftsperioden er ugen (mandag til søndag). Se SPILAL § 22.
Danske Lotteri Spil A/S skal anmelde sin virksomhed med udbud af lotteri til registrering. Se SPILAL § 19, stk. 1 og 2.
Ændringer i de oplysninger, der er anmeldt til registrering, skal meddeles Skattestyrelsen senest 8 dage efter ændringen.
Det er Danske Lotteri Spil A/S, der er afgiftspligtig, og som skal indeholde afgiften før udbetaling af gevinsten til vinderen.
Angivelse og indbetaling af afgiften skal ske til Skattestyrelsen senest fem dage efter afgiftsperiodens udløb. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en banklukkedag, skal angivelse og indbetaling ske senest førstkommende bankdag. Se SPILAL § 22.
Danske Lotteri Spil A/S skal som udgangspunkt tilmelde sig og bruge TastSelv til angivelse og indbetaling af afgiften.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.