Traditionen tro blev der afholdt kontrol i Skagen i uge 29, og det må forventes, at flere bilejere nu ser frem til en længere dialog med Motorstyrelsen.
24. juli 2023 | SKATTER OG AFGIFTER
TVC Advokatfirma delte allerede i uge 28 en meddelelse om, at det måtte forventes, at Motorstyrelsen ville afholde en kontrolaktion i Skagen igen i år i uge 29. Forventningen holdt stik, og ifølge Motorstyrelsen blev i alt 47 køretøjer udtaget til kontrol.
Allerede i vores tidligere nyhed gjorde vi opmærksomme på, at hvis en bil udtages til kontrol, er det meget vigtigt, at dialogen med Motorstyrelsen håndteres korrekt.
Det ses ofte, hvis denne dialog ikke håndteres korrekt, at resultatet kan blive, at Motorstyrelsen træffer afgørelse om, at der skal betales fuld registreringsafgift eller værdi af fri firmabil.
Dette kan f.eks. resultere i en klagesag omhandlende spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at gennemføre en beskatning af værdi af fri firmabil.
Som følge af det øgede fokus på at sanktionere overtrædelse af skatte- og afgiftsloven er der desuden risiko for, at Motorstyrelsen efterfølgende vil overgive sagen til Skattestraffesagsenhederne med henblik på at vurdere, om der f.eks. er grundlag for at statuere en bøde.
Hvis du vil læse mere om, hvorledes en almindelige kontrolsag, herunder eksempelvis en kontrolsag fra Skagen i uge 29, kan du med fordel læse artiklen ”Kort om proces og sanktioner ved forkerte angivelser”, hvor bl.a. skatteadvokaten Henrik Rahbek omtaler det forhold, at en – måske simpel – kontrolsag kan ende som en skattestraffesag.
Er du blevet udtaget til kontrol?
Hvis du er blevet udtaget til kontrol, er du velkommen til at kontakte os for en gratis vurdering af din situation.
Hos TVC Advokatfirma fører vi i øvrigt årligt mere end 1500 skatte- og afgiftssager ved domstolene og i det administrative klagesystem. Vi følger derfor alle afgørelser nøje og er altid opdateret på nyeste lovgivning, styresignaler og seneste praksis, herunder også med betydning for biler og andre motorkøretøjer.