C.B.5.7 Kontrol og klage

C.B.5.7 Kontrol og klage

Indhold

Dette afsnit handler om klage over den opgjorte skat og grundlaget herfor.

Kontrol og klage

Aktiesparekontoens ejer kan klage over instituttets opgjorte skat og eventuelle afgift og grundlaget herfor. Klagen skal være vedlagt den underretning, som ejeren har modtaget fra instituttet efter aktiesparekontoloven § 21, stk. 2, 2. pkt. Det skal fremgå af klagen, på hvilke punkter ejeren mener at skatten eller afgiften er opgjort forkert. Instituttets eventuelle kommentarer hertil skal vedlægges. Se aktiesparekontoloven § 27, stk. 2.

Klage over en afgørelse eller over instituttets opgjorte skat eller afgift skal indbringes for Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3. Indbringelsen skal ske senest 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen eller underretningen. Se aktiesparekontoloven § 27, stk. 3.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.