I dette afsnit gennemgås virkningerne af eftergivelse efter ret og pligt-ordningen.
Afsnittet indeholder:
Er betingelserne for eftergivelse efter ret og pligt-ordningen opfyldt, sker eftergivelsen ved, at den omfattede gæld nedsættes med et beløb, der svarer til 50 % af gælden på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen. Gælden kan dog maksimalt nedsættes med 100.000 kr. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 9.
Se mere om, hvilken gæld, der omfattes af eftergivelsen i G.A.3.4.7.7.2 Fordringer, der omfattes af ret og pligt-ordningen
Eftergivelsen sker ved, at de enkelte fordringer bortfalder og eventuelt nedsættes i en nærmere bestemt rækkefølge:
Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 9, nr. 1-3.
En skyldner, der har fået eftergivelse efter ret og pligt-ordningen, kan ikke på ny få eftergivelse efter ordningen. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 7.
Afgørelser om eftergivelse efter ret og pligt-ordningen kan tilbagekaldes, hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtige forhold ►eller begår et strafbart forhold efter at have fået eftergivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 10, som ændret ved lov nr. 238 af 3. februar 2026, § 1, nr. 4..
Med ændringsloven er der indført regler om, at eftergivelse af gæld til det offentlige, herunder efter reglerne om ret og pligt-ordningen, betinges af, at skyldneren ikke begår kriminalitet 5 år efter at have fået eftergivelse. Se mere om tilbagekaldelse af en afgørelse om eftergivelse i afsnit G.A.3.4.7.8.2 Tilbagekaldelse af eftergivelsen.◄
Med lovforslag nr. 82 af 27. november 2025 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er der indført regler om, at eftergivelse af gæld til det offentlige, herunder efter reglerne om ret og -pligt ordningen, betinges af, at skyldneren ikke begår kriminalitet efter at have fået eftergivelse.
Reglerne forventes at træde i kraft den 3. februar 2026, dvs. efter offentliggørelsen af version 2026-1 af Den juridiske vejledning, og har derfor ikke kunne implementeres.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.