Dette afsnit handler om, hvorledes afgiften beregnes ved tinglysning af en skifteretsattest som adkomst i forskellige situationer.
Tinglysning af ejerskifte af fast ejendom på grundlag af en skifteretsattest som adkomst for én eller flere arvinger udløser som udgangspunkt afgiftsbetaling efter TAL § 4. I denne situation forudsættes, at arvingen eller arvingerne ønsker at råde over ejendommen som fremtidig ejer.
Tinglysning af skifteretsattesten som adkomst for arvingerne i forening (boet), når ejendommen samtidigt arveudlægges til én eller flere af arvingerne, udløser en afgift på 1.850 kr. Se TAL § 7, stk. 1.
Hvis skifteretsattesten tinglyses som adkomst for arvingerne i forening (boet) som led i et videresalg af ejendommen til en ikke-arving, er tinglysning af skifteretsattesten afgiftsfri. Se TAL § 8, stk. 1. Ved tinglysningen skal der afgives en erklæring om afgiftsfriheden. Erklæringen har følgende ordlyd, jf. TALbek § 30, stk. 3:
"Skifteretsattesten tinglyses som led i arvingens/arvingernes videreoverdragelse af ejendommen/ejendommene til en ikke-arving."
Som dokumentation for tinglysningen som led i et videresalg af ejendommen, kræver Skatteforvaltningen normalt, at der foreligger en underskrevet aftale om ejendommens videresalg.
Længstlevende afgår ved døden, og de tre børn ønsker at bevare forældrenes sommerhus i familiens eje. Skifteretsattesten tinglyses derfor som adkomst for de tre arvinger. Der beregnes afgift efter TAL § 4.
Længstlevende afgår ved døden, og ejendommen skal arveudlægges til en af arvingerne. Tinglysning af skifteretsattesten udløser en afgift på 1.850 kr.◄
Længstlevende afgår ved døden, og de tre børn ønsker at videresælge forældrenes sommerhus til en ikke-arving. Tinglysning af skifteretsattesten er afgiftsfri. Ved videreoverdragelse af ejendommen til en ikke-arving beregnes efter TAL § 4.◄
Tinglysning af skifteretsattesten som adkomst for den længstlevende ægtefælle udløser altid 1.850 kr. i afgift. Se TAL § 10, stk. 1, nr. 2. Dette gælder, uanset under hvilken form boet skiftes.
I forbindelse med tinglysning af skifteretsattesten skal der afgives følgende erklæring, jf. TALbek § 30, stk. 2:
"Ejendommen(e) overtages af den efterlevende ægtefælle."
Når skifteretsattesten tinglyses som adkomst for den længstlevende ægtefælle som led i et videresalg til én eller flere af arvingerne, er afgiften også 1.850 kr.
Tinglyses skifteretsattesten som adkomst for den længstlevende ægtefælle som led i et videresalg til en ikke-arving, er tinglysningen afgiftsfri. Se TAL § 8, stk. 1, nr. 3.
Der skal afgives erklæring om afgiftsfritagelsen, og erklæringen har følgende ordlyd:
"Skifteretsattesten tinglyses som led i arvingens/arvingernes videreoverdragelse af ejendommen/ejendommene til en ikke-arving"
►Ved videresalg til en ikke-arving beregnes afgiften efter TAL § 4.◄
Tinglysningsretten registrerer af egen drift dødsboet som adkomsthaver, hvis dødsfaldet er sket efter 15. januar 2011, og tingbogen indeholder oplysning om afdødes personnummer.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.