I.A.5.13.2 Krav til nummerpladelager

I.A.5.13.2 Krav til nummerpladelager

Skatteforvaltningen bestemmer på baggrund af virksomhedstype, efterspørgsel, geografisk dækning m.v., hvilke typer af nummerplader, en autoriseret nummerpladeoperatør skal have på lager. Hvis de bestemte nummerpladetyper både findes som EU-nummerplade og neutral nummerplade, skal operatøren have begge typer på lager. Se registreringsbekendtgørelsens § 93.

Skatteforvaltningen kan efter nummerpladeoperatørens anmodning ændre hvilke typer af nummerplader, denne skal have på lager, hvis særlige grunde taler herfor. Se registreringsbekendtgørelsens § 93, stk. 2.

 Skatteforvaltningen bestemmer, hvor mange af de valgte nummerpladetyper, som nummerpladeoperatøren skal have på lager. Se registreringsbekendtgørelsens § 93, stk. 3.

Betaling for nummerplader sker ved leveringen til nummerpladeoperatøren. Nummerpladeoperatøren kan få refunderet betalingen for en nummerplade, der udleveres uden betaling efter lov om registrering af køretøjer § 8, stk. 2. Se registreringsbekendtgørelsens § 93, stk. 4.

 Skatteforvaltningen stiller dog gratis nummerplader til rådighed for synsvirksomheder, der har valgt at have alle typer af nummerplader på lager. Selvom synsvirksomheden indvilliger i at foretage alle typer af indregistreringer, kan Skatteforvaltningen bestemme, at dette ikke skal gælde for nummerplader omfattet af registreringsbekendtgørelsens § 76. For synsvirksomheder, som har valgt at have alle typer af nummerplader på lager, sker betalingen først, når køretøjet registreres i Køretøjsregistret med det pågældende registreringsnummer eller når en nummerplade i øvrigt udtages fra lageret. Der skal ikke ske betaling, hvis udleveringen er omfattet af køretøjsregistreringslovens § 8, stk. 2. Se registreringsbekendtgørelsens § 93, stk. 5.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.