Dette afsnit beskriver gerningsindhold og strafferamme ved lønmodtagerens overtrædelse af kildeskatteloven.
Afsnittet indeholder:
Den, som lader sig udbetale A-indkomst eller arbejdsmarkedspligtig indkomst, hvor der ikke er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag og den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
straffes på samme måde, som anført i KSL § 74.
Se KSL § 75.
Det strafbare gerningsindhold i KSL § 75, stk. 1, nr. 1, er fuldbyrdet ved modtagelse af A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, hvor der ikke er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag.
I resten af bestemmelsen (pkt. a-c) er gerningsindholdet fuldbyrdet ved afgivelsen af de urigtige eller vildledende oplysninger, eller ved fortielsen af de pligtige oplysninger, når handlepligten indtræder.
Pligtsubjekt og ansvarssubjekt er alle personer, som har A-indkomst eller arbejdsmarkedspligtig indkomst.
En hovedaktionær, som samtidig er direktør og får udbetalt A-indkomst, uden at der er indeholdt A-skat af virksomheden, vil blive straffet efter KSL § 74, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, for på virksomhedens vegne ikke at have indeholdt A-skat. Den pågældende vil alternativt kunne straffes efter SKL § 82 eller § 83, da virksomheden ikke er en uafhængig tredjemand.
Både forsætlige og groft uagtsomme handlinger og undladelser er strafbare.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.