Dom afsagt i Københavns Byret den 9. april 2021 ligger på linje med tidligere frifindende domme for krav på tortgodtgørelse.
12. april 2021 | FORSIKRINGS- OG ERSTATNINGSRET
Det kan kort om sagen oplyses, at ”tys-tys-kilden” tilbage i 2008-2009 overgav nogle kreditkortoplysninger om diverse kendisser til ugebladet Se og Hør. Tys-tys-kilden blev betalt af Se og Hør for at skaffe kreditkortoplysninger på de kendte. Dette førte til en straffesag – som er blevet kaldt Danmarks største medieskandale – hvor bl.a. udgiver, chefredaktør og tys-tys-kilden blev straffet – sidstnævnte med ubetinget fængsel i 1,5 år.
Herefter fandt nogle af de berørte kendisser, at udgiveren af Se og Hør, chefredaktøren(e) for Se og Hør samt kilden til kreditkortoplysningerne skulle betale dem en godtgørelse for tort. Dette førte til en række sagsanlæg. I disse sagsanlæg har TVC Advokatfirma repræsenteret tys-tys-kilden.
Sagens hovedpersoner var nogle såkaldte ’kendisser’ – skuespillere, musikere, tv-folk mv. Disse var blevet omtalt i Se og Hør i forbindelse med ferier, sociale begivenheder, rejser mv.
I 2014 blev de omtalte personer opmærksomme på, at deres kreditkortoplysninger på et tidspunkt var blevet hacket og videregivet til Se og Hør. Herefter stævnede en lang række personer udgiveren af Se og Hør, chefredaktøren for Se og Hør og tys-tys-kilden.
Efter en tilsvarende sag blev afgjort i Højesteret i marts 2020, hævede en lang række af sagsøgerne deres sag, men otte sagsøgere stod tilbage. Af disse hævede to sagsøgere sagen én dag før hovedforhandlingen i Københavns Byret.
Sagen blev med de seks resterende sagsøgere herefter hovedforhandlet over tre dage i Københavns Byret. I fuldstændig overensstemmelse med Højesteret fandt Københavns Byret, at sagsøgerne under de anførte samlede omstændigheder havde været udsat for retsstridige krænkelser af deres privatliv i form af overvågning af deres kreditkorttransaktioner.
Spørgsmålet var herefter, om disse krænkelser havde påført dem en tort. Anvendelsesområdet for erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, fremgår bl.a. af forarbejderne til loven. I disse forarbejder anføres bl.a., at tort forudsætter en uagtsom krænkelse af en vis grovhed og at krænkelsen skal angå den pågældendes selv- og æresfølelse, dvs. vedkommendes opfattelse af eget værd og omdømme.
Retten fandt, at krænkelserne efter deres karakter og omfang ikke var egnede til at påvirke selv- og æresfølelse. Som følge heraf tiltrådte retten, at sagsøgerne ikke var berettiget til godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
Det er vores opfattelse, at dommen er udtryk for, at et offer for en strafbar overtrædelse ikke automatisk har et berettiget godtgørelseskrav for tort mod gerningsmanden. Tortgodtgørelse kræver, at der er sket en retsstridig krænkelse, der er egnet til at påvirke selv- og æresfølelsen. Der skal således ligge en ydmygelse, der er nedværdigende for personens eget værd og omdømme. Dette var netop ikke tilfældet i sagen.
Ligesom sagen for Højesteret i 2020 blev sagen for Københavns Byret ført af advokat Anders Ørgaard, der er tilknyttet TVC Advokatfirmas afdeling for forsikrings- og erstatningsret.