Skattestyrelsen havde ikke overholdt reaktionsfristen

Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen ikke overholder reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. med den betydning, at en gennemført forhøjelse bortfalder – og det er også tilfældet i klagesager, som ikke bliver offentliggjort.

05. februar 2023 | SKATTER OG AFGIFTER

Skattestyrelsen har efter skatteforvaltningslovens § 27 mulighed for at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse af personers skatteansættelse, såfremt én af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte forhold er til stede.

Dette er eksempelvis tilfældet, hvis der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen, eller hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at der er foretaget en ansættelse på et ufuldstændigt grundlag.

Det er imidlertid i en kontrolsag væsentligt at have for øje, at en sådan ansættelse kun kan foretages i ét af de otte nævnte tilfælde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af Skatteforvaltningen, dvs. Skattestyrelsen, overfor den skattepligtige senest seks måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af den almindelige varslingsfrist efter skatteforvaltningslovens § 26.

Vi har således også netop omtalt artiklen ”Reaktionsfristen – nyere retspraksis”, hvor skatteadvokaterne Torben Bagge og Henrik Rahbek har omtalt nyere offentliggjort retspraksis, hvor manglende iagttagelse af reaktionsfristen fik væsentlig positiv betydning for skatteyder. Det er imidlertid ikke alle afgørelser, som bliver offentliggjorte, uanset om de kan få betydning for andre skatte- eller afgiftsydere.

Som eksempel kan nævnes en afgørelse fra juni 2022 (sagnr. 21-0010932), hvor der som begrundelse for at lade den gennemførte beskatning på i alt ca. kr. 2,2 mio. bortfalde, blev bemærket ”… , at der ikke i skatteforvaltningslovens § 27 er hjemmel til, at Skattestyrelsen selv kan vælge, hvornår de vil påbegynde en sag om en skatteansættelse eller i øvrigt aftale med en anden myndighed, hvornår sagsbehandlingen af en ansættelsesændring skal påbegyndes.”

Afgørelsen er særlig interessant for de tilfælde, hvor Skattestyrelsen har baseret sine forhøjelser på materiale fra andre myndighederne, som Skattestyrelsen har samarbejdet med under sagens oplysning, og afgørelsen er i øvrigt indbragt for domstolene på Skatteministeriets initiativ.

Uanset at afgørelsen ikke er offentliggjort – vil den ligesom mange andre afgørelser, som ikke offentliggøres af Skattestyrelsen eller Skatteministeriet – kunne påberåbes til støtte i andre sager på skatte- eller afgiftsyders initiativ.

Vil du vide mere om relevansen af ikke-offentliggjort praksis, så kan du med fordel læse artiklen ”Betydningen af ikke-offentliggjort administrativ praksis og udsagn gengivet i Den juridiske vejledning”, som forefindes sammen med vores øvrige publikationer.

Kan vi hjælpe dig?

Vil du gerne have afklaret, om du eller din virksomheds skatte- eller afgiftssag er rejst indenfor de lovfastsatte frister, samt om der er ikke-offentliggjort praksis, som i den forbindelse kan have positiv betydning, er du altid velkommen til at kontakte os helt uforpligtende for en vurdering af dette.



Nyheder