Retssikkerheden indenfor skatte- og afgiftsområdet var igen sat på dagsordenen, da der i går blev afholdt retssikkerhedskonference på Christiansborg.
13. oktober 2021 | SKATTER OG AFGIFTER
I går afviklede Advokatsamfundet, Danmarks Skatteadvokater og FSR en retssikkerhedskonference på Christiansborg med det formål at stille skarpt på aktuelle skatteretlige og skattepolitiske emner vedrørende både borgeres og virksomheders møde med skatteforvaltningen.
De overordnede temaer var bl.a. følgende:
Emnerne blev debatteret med afsæt i både et fagligt og politisk perspektiv. Af politiske deltagere kan bl.a. nævnes skatteordførerne fra Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Socialdemokraterne, dvs. Louise Schack Elholm, Ramus Jarlov, Kathrine Olldag, Troels Ravn samt Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen.
Retssikkerhedskonferencen blev sat i gang med en politisk velkomst fra skatteminister Morten Bødskov.
Et af de gennemgående temaer, som blev drøftet, var de lange sagsbehandlingstider. Både i forbindelse med en påbegyndt kontrol fra f.eks. Skattestyrelsen, men også sagsbehandlingstiderne for klagesagerne hos Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene og Landsskatteretten. Skatteankestyrelsens direktør, Winnie Jensen, holdt et informativt oplæg herom.
Det kunne af debatten udledes, at der er stor fokus på at få disse sagsbehandlingstider nedbragt, og der synes også at være politisk vilje til dette. Det må således forventes, at der sker en nedbringelse af sagsbehandlingstiderne, og det er i den proces vigtigt at have fokus på, at det ikke sker på bekostning af prøvelsen i sagerne.
TVC Advokatfirma var også til stede i går på retssikkerhedskonferencen og følger i øvrigt konstant udviklingen på retsområdet for skatter og afgifter, herunder retssikkerhedsdebatten for skatte- og afgiftsydere. Videre har vi fokus på organisationsændringerne i skatteforvaltningen og prøvelsesinstanserne, da sådanne kan få betydning for de mange verserende sager samt kommende potentielle kontrolsager.