I starten af året vedtog Folketinget en ny skattestraffesagslov, der skal styrke borgere og virksomheders retsstilling i skattestraffesager.
07. februar 2025 | SKATTER OG AFGIFTER ØKONOMISK KRIMINALITET
Med ønsket om at forbedre retssikkerheden på det skattestrafferetlige område fremsatte Skatteministeren i oktober måned sidste år et forslag til en ny skattestraffesagslov benævnt lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet.
Som grundlag for lovforslaget havde Skatteministeriet foretaget en gennemgang af forsvarerbistandsloven og dens anvendelse i praksis med det formål at se på mulighederne for at styrke borgere og virksomheders retsstilling under Skattestyrelsens behandling af en administrativ straffesag.
Den nye lov blev vedtaget i december 2024 med ikrafttrædelse i starten 2025. Den nye skattestraffesagslov afløste således pr. 1. januar 2025 den hidtidige forsvarerbistandslov. Loven regulerer blandt andet adgangen til forsvarerbistand i administrative skattestraffesager.
Den nye lov er i vid udstrækning en videreførelse af den tidligere gældende forsvarerbistandslov med en sanering af en række regler, som ikke har vist sig relevante i praksis.
Af nye tiltag kan fremhæves, at
TVC Advokatfirma, der har en af Danmarks største afdelinger med speciale i skatter og afgifter, er meget benyttet i skattestraffesager og bifalder af samme årsag Skatteministeriets ønske om at styrke retssikkerheden i skattestraffesager.
Skattestraffesager er ofte kendetegnede ved, at helt almindelige borgere risikerer både frihedsstraffe og meget store bødestraffe, hvorfor alle initiativer, der styrker borgernes retsstilling på det skattestrafferetlige område, er særdeles velkomne.
Hvornår er den nye skattestraffesagslov aktuel?
Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen i forbindelse med en afsluttet kontrolsag overgiver sagen til Center for Straffesager, herunder skattestraffesagsenhederne, med henblik på at afgøre, om der er grundlag for at rejse en straffesag.
Måtte en af skattestraffesagsenhederne efterfølgende fremsende en sigtelse, er det relevant at have indgående kendskab til reglerne i den nye skattestraffesagslov, som blandt andet regulerer adgangen til forsvarerbistand i administrative skattestraffesager.
Vil du gerne vide mere om de såkaldte administrative skattestraffesager, kan du læse herom under vores fokusområde »Straffesager afledt af skat, moms og andre afgifter«.
Er du eller dit selskab blevet sigtet af Skattestyrelsen?
Det vil altid være en konkret vurdering, hvad der skal ske i en skattestraffesag, når Skattestyrelsen rejser en sigtelse og i samme forbindelse typisk inviterer til et møde.
Omvendt er det ofte meget vigtigt, at der finder en grundig forberedelse sted forud for dette møde, hvilket efter vores anbefaling bør ske i samråd med en forsvarer, som har adgang til forsvarergenparterne.
Derudover er det vigtigt at få en dialog om, hvorvidt der er oplysninger, som skal tilvejebringes forud for mødet, og som det må forudsættes, at Skattestyrelsen ikke er bekendt med, og som kan føre til, at sigtelsen evt. opgives, eller at en sanktion begrænses.
Gratis vurdering af din sag
TVC Advokatfirma har stor ekspertise på det skattestrafferetlige område, hvor firmaets advokater er meget benyttede som betroede forsvarere i skattestraffesager.
Har du brug for en gratis vurdering af din sag, er du – helt uforpligtende – velkommen til at kontakte os.