Annullering som følge af formel fejl

Landsskatteretten har endnu en gang indenfor kort tid annulleret en gennemført forhøjelse med henvisning til, at Skatteforvaltningen ikke har iagttaget de skatteprocessuelle regler

03-11-2020 | Skatter og afgifter

For ikke længe siden omtalte vi en afgørelse offentliggjort som SKM2020.328.LSR, hvori der blev taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig havde bedt om fristudsættelse med den virkning, at tre måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 3. pkt. var suspenderet. Landsskatteretten fandt i denne sag ikke, at tre måneders-fristen var forlænget efter anmodning fra klager, hvorfor Skatteforvaltningen således ikke havde iagttaget de såkaldte skatteprocessuelle regler.

Efterfølgende har Landsskatteretten igen, nu i en utrykt afgørelse (LSR’s sagsnr. 18-0006871), annulleret en af Skatteforvaltningen gennemført ansættelse af en skatteyders årsopgørelse.

Omdrejningspunktet i denne sag var særligt spørgsmålet om, hvorvidt Skatteforvaltningen havde tilsidesat pligten i skatteforvaltningsloven til at sende en agterskrivelse, inden skatteforvaltningen gennemførte indkomst-forhøjelsen, samt i givet fald, hvorvidt den manglende varsling var en væsentlig retlig mangel, sådan at årsopgørelsen skulle annulleres med den effekt, at den gennemførte indkomstforhøjelse bortfaldt i sin helhed.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse bl.a., at ”klageren ikke har modtaget underretning om den påtænkte ændring af hans skatteansættelse for indkomståret 2010, og at han alene har modtaget underretning om selve afgørelsen af skatteansættelsen for indkomståret 2010 i form af årsopgørelse nr. 4, der blev lagt i hans skattemappe den 14. august 2018”.

Som følge heraf annullerede Landsskatteretten den gennemførte ansættelse med henvisning til, at ”det kan ikke med tilstrækkelig sikkerhed afvises, at den manglende høring af klageren konkret har haft betydning for skatteansættelsen.”

Den seneste praksis synes at kunne tages til indtægt for, at Landsskatteretten i højere grad slår hårdt ned på manglende iagttagelse af de skatteprocessuelle regler, hvis det vurderes, at det ikke kan afvises, at den manglende efterlevelse har betydning for en gennemført ansættelse. Det synes således stadig vigtigere, at man i skatte- og afgiftssager også har fuldt fokus på, om Skattestyrelsen har efterlevet alle de skatteprocessuelle regler, herunder alle de almindelige forvaltningsretlige regler, som synes at spille en stadig større rolle i skatte- og afgiftssager.

Den ovenfor omtalte afgørelse er, som allerede anført, ikke offentliggjort.

Opmærksomheden henledes imidlertid på, at Folketingets Ombudsmand i en udtalelse offentliggjort den 11. juni 2019 fastslog, at både offentliggjorte og ikke-offentliggjorte administrative afgørelser kan have betydning for fastlæggelsen af administrativ praksis. Det er derfor meget vigtigt, at også ikke-offentliggjort praksis omtales i en eventuel klage over en gennemført ansættelse.

Har du modtaget en afgørelse eller et forslag hertil fra Skattestyrelsen?

Hvis du bliver involveret i en skattesag og ønsker en uforpligtende vurdering af, om Skattestyrelsen har overholdt de skatteprocessuelle regler, er du altid meget velkommen til at kontakte os.