Dette afsnit gennemgår betingelserne for, hvornår en prisfastsættelse af kontrollerede transaktioner, jf. LL § 2, stk. 1, kan ske i overensstemmelse med LL § 2 B i stedet for en prisfastsættelse i overensstemmelse med armslængdeprincippet i LL § 2.
Afsnittet indeholder:
Hvis priser er fastsat i overensstemmelse med den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner i et land anført i LL § 2 B, stk. 3, som tillader anvendelse af tilgangen ved fastlæggelse af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner som omhandlet i LL § 2, stk. 1, på kvalificerede distributionstransaktioner, anses priserne for at være i overensstemmelse med LL § 2. Se LL § 2 B, stk. 1. LL § 2 B er indsat ved lov nr. 750 af 20. juni 2025 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.
LL § 2 B medfører, at skattepligtige omfattet af LL § 2, i visse nærmere tilfælde vil skulle anvende den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionsaktiviteter ved fastlæggelsen af armslængdepriser og -vilkår for kontrollerede transaktioner med distributionsselskaber i visse andre lande i stedet for armslængdeprincippet i LL § 2.
Den simplificerede og forenklede tilgang medfører en prisfastsættelse, der kan være et acceptabelt tilnærmet armslængderesultat. Der er dog ikke tale om en prisfastsættelse i overensstemmelse med armslængdeprincippet i LL § 2, selvom resultatet konkret kan svare til armslængdeprisen.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med OECD’s rapport om simplificering og forenkling af tilgangen til at fastsætte armslængdepriser på distributionstransaktioner for kvalificerede distributører offentliggjort den 19. februar 2024 (Pillar One - Amount B). Rapporten er tilføjet OECD’s transfer pricing guidelines som et bilag til kapitel IV.
Rapporten af 19. februar 2024 blev offentliggjort før fastlæggelsen af kvalificerende jurisdiktioner i henhold til afsnit 5.2 og afsnit 5.3 i rapporten mv. De af rapporten omfattede "kvalificerende jurisdiktion" i henhold til afsnit 5.2 og afsnit 5.3 og "omfattet jurisdiktion" blev offentliggjort den 17. juni 2024. I februar 2025 udgav OECD en samlet rapport om Beløb B.
OECD’s samlede rapport om Beløb B kan ses her Pillar One - Amount B | OECD
Efter LL § 2 B, stk. 1, vil Danmark acceptere det tilnærmede armslængderesultat i stedet for armslængdeprincippet i LL § 2, når følgende betingelser er opfyldt:
Betingelserne for at der er tale om kvalificerede distributionstransaktioner, der kan være omfattet af LL § 2 B, stk. 1, fremgår af bestemmelsens stk. 2. Se herom nedenfor.
Listen med lande, der kan vælge, at den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner kan anvendes i det pågældende land, fremgår af LL § 2 B, stk. 3. Listen er gengivet nedenfor.
LL § 2 B, stk. 4 fastlægger, hvad der i bestemmelsen skal forstås ved:
Se bestemmelsens definitioner heraf nedenfor.
Kvalificerede distributionstransaktioner skal udover at være omfattet af definitionen heraf i LL § 2 B, stk. 4, nr. 4, også opfylde følgende betingelser for at kunne være omfattet af LL § 2 B, stk. 1:
Betingelserne fremgår af LL § 2 B, stk. 2.
LL § 2 B, stk. 1 kan finde anvendelse på følgende lande, hvis landet har valgt, at den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner kan anvendes i det pågældende land:
Den simplificerede og forenklede tilgang kan alene finde anvendelse, hvis den kvalificerede distributionsaktivitet sker i et af de nævnte lande samt at det pågældende land har tilvalgt tilgangen.
Hvis det pågældende land har gjort tilgangen frivillig, er det desuden en betingelse, at distributionsselskabet anvender tilgangen.
Se LL § 2 B, stk. 3.
Den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner i LL § 2 B, er i stk. 4, nr. 1) defineret som:
Begrebet driftsomkostninger i bestemmelsen skal iht. LL § 2 B, stk. 4, nr. 2, forstås som:
Engrosdistribution skal i bestemmelsen iht. LL § 2 B, stk. 4, nr. 3, forstås som:
Kvalificerede distributionstransaktioner omfattet af bestemmelsen er transaktioner omfattet af en af følgende:
Se LL § 2 B, stk. 4, nr. 4.◄
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.