Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan der skal ske en efterregulering af ejendomsværdiskat og grundskyld, der opkræves over forskuds- og årsopgørelsen.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit
For de ejendomme, der opkræves grundskyld over forskuds- og årsopgørelsen, gælder det, at når det endelige beskatningsgrundlag, i form af en endelig vurdering, foreligger og afløser det foreløbige beskatningsgrundlag, opgøres grundskylden endeligt. Se ESL § 31, stk. 4. Det samme skal efter bestemmelsen også ske for ejendomsværdiskat.
Ved udsendelsen af denne almindelige vurdering eller omvurdering, vil den foreløbigt opgjorte ejendomsværdiskat og grundskyld derfor skulle opgøres endeligt. Skatteforvaltningen er således ikke bundet af den foreløbige værdi. Viser det sig efterfølgende, at den foreløbige værdi har været ansat for lavt, vil der ske en efteropkrævning af den resterende ubetalte del af grundskylden hos den ejer, som ejede grunden i den periode efteropkrævningen vedrører.
Det gælder uanset, om der er tale om, at det foreløbige beskatningsgrundlag er for en ny ejendom, eller den foreløbige opkrævning er sket på grundlag af en tidligere vurdering. Efterreguleringen gælder således for foreløbig opkrævning af:
Opstår der på baggrund heraf en difference mellem den endelige opgjorte ejendomsværdiskat og grundskyld efter det foreløbige beskatningsgrundlag og endelige beskatningsgrundlag, opkræves eller udbetales differencebeløbet efter KSL § 62 A. Se ESL § 31, stk. 4, 2. pkt.
En sådan difference vil medføre en ændring til en årsopgørelse, hvilket både kan udløse en restskat eller overskydende skat, som forrentes og opkræves eller udbetales efter reglerne i KSL § 62 A. Ændringer til en årsopgørelse, som skyldes ændringer til ejendomsværdiskatten og grundskylden, bliver hermed omfattet af de eksisterende regler og processer for indkomstskatter, herunder forrentning, betalingsfrist, sidste rettidige betalingsfrist m.v. Bestemmelsen sikrer ensrettet forvaltning af ændringer til en årsopgørelse.
Se afsnit C.H.4.7.2 om opkrævning af grundskyld, herunder hvornår ejendomsskatterne opkræves over henholdsvis forskuds- og årsopgørelsen og skattekontoen.
Efterregulering som følge af, at der er sket en foreløbig opkrævning på grundlag af foreløbige vurderinger i indkomstårene 2024 og 2025, er i stedet omfattet af ESL § 82. Se afsnit C.H.4.7.4 om beskatning og efterregulering efter ESL § 82 som følge af foreløbige vurderinger for 2022, 2023, 2024 og 2025.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.