A.C.3.9.3 Aktindsigt for enhver

A.C.3.9.3 Aktindsigt for enhver

Indhold

Det følger af offentlighedsloven, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i for­bind­else med dens virksomhed.

Dette betyder, at alle anmodninger om aktindsigt i en ad­ministrativ straffesag behandles efter offentlighedslovens regelsæt, når den, der anmoder om aktindsigt, ikke er part i forvaltningslovens forstand i den administrative straffesag.

Regel

Der er ikke aktindsigt i administrative straffesager for enhver. Dette følger af OFL § 19, stk. 1.

Dog er der aktindsigt i juridiske personers vedtagne bødeforelæg. Se OFL § 19, stk. 2. Ved disse anmodninger om aktindsigt, finder den særlige tavshedspligt i SFL § 17 anvendelse. Det betyder, at skattemyndighederne skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger bl.a. om den juridiske persons økonomiske eller erhvervsmæssige forhold.

Bemærk

Der kan ikke gives meroffentlighed i oplysninger, der er omfattet af SFL § 17.

Der er ikke adgang til aktindsigt i egne oplysninger efter OFL § 8 (egenacces), da bestemmelsen undtager sager inden for strafferetsplejen.

Se også

Se også afsnit A.A.6.2.2.3 om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.