Dette afsnit handler om, hvordan en afgiftspligtig person etableret i et andet EU-land kan anvende fritagelsestræskelen i Danmark efter ML § 71 e.
Afsnittet indeholder:
Afgiftspligtige person der opfylder nedenstående betingelser kan anvende momsfritagelsestærsklen i Danmark. Se ML § 71 e.
Den afgiftspligtige person, der er etableret i et andet EU-land, skal således indgive og indberette oplysninger til sit etableringsland.
Det er en forudsætning for anvendelsen af særordningen for små virksomheder, at den afgiftspligtige person ikke er i inde i en karensperiode. Det betyder, at virksomheden ikke i det foregående år eller indeværende år, må have haft en omsætning på mere end 100.000 euro i EU eller en omsætning her i landet i det foregående eller indeværende år på mere end den respektive fritagelsestærskel. Se ML § 71 k.
Udenlandske afgiftspligtige personers anvendelse af særordningen af små virksomheder her i landet ophører, hvis den afgiftspligtige person omsætter for mere end 100.000 euro inden for EU eller, hvis den afgiftspligtige persons omsætning overstiger den respektive fritagelsestærskel her i landet, der ønskes anvendt.
Anvendelsen af fritagelse vil ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor omsætningstærsklen inden for EU overskrides i det relevante kalenderår.
Anvendelsen af fritagelse vil ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den respektive fritagelsestærskel her i landet overskrides.
Etableringsbegrebet i særordning for små virksomheder er snævrere end i momssystemdirektivet generelt. Små virksomheder, der har hjemsted i et andet EU-land, men et fast forretningssted i fx Danmark, er således omfattet af reglerne om virksomheder etableret i andre EU-lande. Ligeledes kan små virksomheder, der har hjemsted i et tredjeland, men et fast forretningssted i Danmark ikke anvende SMV-reglerne. Se lovforslag nr. 119 af 28. februar 2024.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.