Dette afsnit handler om indbetalinger af ejendomsskatter til skattekontoen.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit C.H.4.7 vedrørende Ejendomsskatter, der opkræves via forskuds- og årsopgørelsen hos fysiske personer,
Ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, blev indført i forlængelse af boligskatteforliget, der blev indgået i 2017. Ejendomsskatteloven medfører, at Skatteforvaltningen fra og med den 1. januar 2024 har kompetencen til at beregne og opkræve grundskyld og dækningsafgift. I perioden før januar 2024 henhørte opkrævningskompetencen hos kommunerne. Reglerne gælder derfor kun krav, der stiftes fra og med den 1. januar 2024.
Ejendomsskatter på skattekontoen forfalder til betaling i to rater med forfald og sidste rettidige betalingsdag den 1. i de måneder, som Skatteforvaltningen har fastsat for betalingen for det pågældende indkomstår, se ejendomsskatteloven § 33, stk. 1. Viser den endelige beregning, at der er opkrævet for meget grundskyld og dækningsafgift, udbetales, det overskydende beløb via skattekontoen senest ved forfald af anden rate i kalenderåret til ejendommens hovedejer. Er vurderingen ikke offentliggjort inden betalingen af anden rate i kalenderåret, foretages der en særskilt tilbagebetaling af for meget opkrævet grundskyld eller dækningsafgift, se ejendomsskatteloven § 33, stk. 4. Viser den endelige beregning, at der ved den foreløbige beregning på forudgående beskatningsgrundlag, er opkrævet for lidt, opkræves det manglende beløb på årets anden rate. Er vurderingen ikke offentliggjort inden udsendelsen af anden rate i kalenderåret, foretages der en særskilt opkrævning af for lidt opkrævet grundskyld og dækningsafgift for det indeværende kalenderår, Se ejendomsskatteloven § 33, stk. 5.
Se mere om ejendomsskatter se afsnit C.H.4
De ejendomsskatter, der er omfattet af reglen, er grundskyld efter ejendomsskattelovens §§ 17-19, dækningsafgift efter ejendomsskattelovens §§ 20-21 samt reguleringer som følge af ændringer af vurderingen, der ikke opkræves på anden rate, men opkræves særskilt efter ejendomsskattelovens § 33, stk. 5.
De fysiske og juridiske personer, der skal indbetale ejendomsskat til skattekontoen omfatter:
Se ejendomsskatteloven § 33, stk. 1 til 7.
Se ejendomsskatteloven § 33, stk. 1 til 7.
Efter ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, vil fysiske og juridiske personer, samt de omfattede ejendomstyper, fra den 1. januar 2024 blive opkrævet ejendomsskatter efter opkrævningslovens kapitel 5.
Betales ejendomsskatten ikke til tiden, vil der ske renteberegning efter OPKL § 16 c, stk. 1. Idet ejendomsskatterne betales over skattekontoen, vil det betyde, at den ældste gæld dækkes først, se OPKL § 16 a.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.