Dette afsnit beskriver, hvornår en fritagelse, en ændring af en fritagelse eller ophør af denne får virkning.
Reglerne om virkning af fritagelser for betaling af grundskyld, findes i ESL § 18, stk. 3.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit
Sker der fritagelse, en ændring heri eller ophører en fritagelse, sker dette med virkning fra førstkommende 1. januar. Se ESL § 18, stk. 3, 1. pkt.
Fritages en ejendom, der er ejet af fremmede staters diplomater mv., sker fritagelsen dog fra og med den 1. januar i det igangværende år. Se ESL § 18, stk. 3, 2. pkt., der henviser til § 5, stk. 1, nr. 3-5.
For at kunne fritage for grundskyld, ændre eller ophæve en fritagelse, skal denne som en del af vurderingen kunne indsættes i den vurdering, der blev foretaget i kalenderåret før det skatteår, hvor ændringen første gang skal have virkning.
Skatteforvaltningen foretager således en fordeling af grundværdien i den vurdering, der blev foretaget i kalenderåret før det skatteår, hvor ændringen første gang skal have virkning.
Hvis en erhvervsejendom er delvist fritaget for betaling af grundskyld fra 1. januar 2024, skal en fordeling på henholdsvis den fritagne og den ikkefritagne del indsættes i vurderingen. Vurderingen pr. 1. januar 2023 udgør beskatningsgrundlaget for 2024. En fordeling skal derfor indsættes i 2023-vurderingen med henblik på, at den delvise fritagelse kan få virkning fra 1. januar 2024.
Hvis en ejerbolig er delvist fritaget for betaling af grundskyld fra 1. januar 2024, skal en fordeling på henholdsvis den fritagne og den ikkefritagne del indsættes i vurderingen for 2023. 2023 er vurderingsfrit år for almindelige ejerboliger efter ejendomsvurderingsloven. Se EVL § 5, stk. 2. Vurderingen fra 2022 er den seneste vurdering for ejendommen, og denne udgør beskatningsgrundlaget for 2024. En fordeling skal derfor indsættes i 2022-vurderingen med henblik på, at den delvise fritagelse kan få virkning fra 1. januar 2024.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.