Dette afsnit beskriver, hvornår der skal ske fritagelse for betaling af grundskyld af ejendomme, som ejes af fremmede stater og deres repræsentanter mv.
Reglerne om fritagelse for betaling af grundskyld for fremmede stater mv. findes i ESL § 5, stk. 1, nr. 3.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit:
Privat, fast ejendom på modtagerstatens territorium, som ejes af udsender-staten, udsenderstatens repræsentationschef eller medlemmer af repræsentationens diplomatiske eller administrative og tekniske personale samt disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres husstand, hvis ejendommen ejes til brug for den diplomatiske repræsentation, er fritaget for grundskyld. Se ESL § 5, stk. 1, nr. 3.
Det er efter ESL § 5, stk. 1, nr. 3, en betingelse for fritagelse for grundskyld på privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium, at en diplomatisk repræsentant besidder ejendommen på udsenderstatens vegne til brug for repræsentationen.
Med bestemmelsen sker der fritagelse for grundskyld af privat, fast ejendom beliggende i Danmark, som besiddes af den pågældende person til brug for den diplomatiske repræsentation.
I tilfælde, hvor ejendommen er anskaffet på vegne af udsenderstaten, men hvor ejendommen ikke anvendes til repræsentative formål, vil ejendommen ikke være fritaget for grundskyld.
Følgende ejere er fritaget for betaling af grundskyld:
Bestemmelsen betyder, at andre end repræsentationschefen fra en fremmed stat og medlemmer af repræsentationens diplomatiske eller administrative og tekniske personale samt disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres husstand ikke vil være fritaget for grundskyld af privat, fast ejendom, som den pågældende person ejer på udsenderstatens vegne til brug for den diplomatiske repræsentation.
Det betyder, at bl.a. følgende ikke vil være omfattet af fritagelsen for grundskyld:
Hvis kun en del af ejendommen opfylder betingelserne for fritagelse, vil der kun kunne gives fritagelse for denne del. Se ESL § 5, stk. 2. Se afsnit C.H.4.3.3.1.1.8 om delvis fritagelse.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.